Systemejer/Application Manager til SAP-installationer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med planlægning, forberedelse og udførsel af manuelle og automatiserede tests? Sidder du inde med stor viden om strukturerede testmetoder og – standarder? Og vil du have ansvar for at udbygge og forvalte vores testkoncept til understøttelse af Skatteforvaltningens løsning for virksomheder – Skattekontoen. Så er du måske den Test Manager vi søger.

Om afdelingen
Du bliver en del af kontoret Skattekontoen, som administrerer og vedligeholder systemet Skattekontoen. Alle virksomheder i Danmark har en Skattekonto, som er deres indgang til betalinger og opkrævninger, og som samtidig giver dem et overblik over deres samlede mellemværende med SKAT. Brutto håndterer Skattekontoen ca. 1.500 mia. kr. om året. Det er samfundsmæssigt et yderst vigtigt system, og dermed et særdeles meningsfyldt arbejde vi i kontoret udfører.

Organisering, planlægning og udførelse af tests
Som Test Manager får du en meget selvstændig rolle, hvor dit primære ansvarsområde er at sikre at vores test management system Alm til enhver tid er opsat og fungerer optimalt, at vi kan følge op på fremdrift/status mv. for testforløb, at vi har fuld testdækning i vores testcases, at de er grupperet på en måde der sikrer, at vi kan foretage en risikobaseret testplanlægning, samt være aktiv i estimering, planlægning og gennemførsel af test. Derudover er det din opgave at bidrage til at sikre, at testmiljøer og testdata opsættes korrekt, og at fungere som sparringspartner og testrådgiver inden for Skatteforvaltningen og eksternt til leverandører.

Der sker en løbende videreudvikling på Skattekontoen, fejlrettelser, opgraderinger og forbedringer, hvor du får en vigtig rolle i at sikre, at vi fastholder den høje kvalitet og driftssikkerhed. Du kommer også til at arbejde sammen med de større projekter, som enten direkte eller indirekte involverer Skattekontoen, for at sikre at også projekterne får det rigtige udgangspunkt for deres test, og bliver understøttet i vurdering af nødvendigt testomfang og testdækning.

Vi vil desuden gerne i gang med automatiseret test, et område vi forventer os meget af, men som endnu er uopdyrket land på Skattekontoen. Dette arbejde vil i høj grad ske i samarbejde med vores leverandør.

Test Manager med gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssige baggrund, som fx cand.IT, datanom, datamatiker eller lignede. Du har en bred viden og erfaring med kvalitetsstandarder og -procedurer for testudførsel.

Ideelt har du mindst 5 års erfaring som test manager, gerne i det offentlige, og det er også et plus hvis du har erfaring med at udvikling, drift og vedligehold af automatiseret test.

I arbejdet som Test Manager får du en bred kontaktflade både internt og med vores leverandør i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførsel af tests, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere. Du trives i faglige miljøer, hvor der med respekt for ansvaret er mulighed for tværfaglig fordybelse.

Vi forventer, at du har erfaring med:

  • gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, udførsel og afslutning).
  • tids-og ressourcestyring samt opfølgning herpå i forbindelse med testeksekvering.
  • implementering af testkoncepter, kvalitetssystemer eller lignede.
  • et eller flere testværktøjer.
  • både agile og vandfalds udviklingsmetoder.
  • koordinering og kommunikation med eksterne leverandører. ​
Du har som minimum en ISTQB Foundation certificering, men også gerne en ISTQB Advanced Testmanager.

Hvad tilbyder vi?
Vi er 15 kollegaer i kontoret, som arbejder professionelt og kvalitetsbevidst med Skattekontoen. Vi har mange forskellige baggrunde, og meget forskellig anciennitet i SKAT, fra nyansatte til 40+ år, alle med et meget højt fagligt niveau. Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden for at øge kvaliteten af alt hvad vi gør. Vi er præget af en flad struktur og lægger vægt på vidensdeling, læring og at vi har det sjovt og udfordrende, når vi arbejder.

Vi vil sørge for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb omkring Skattekontoen, og samtidig får du tilknyttet en makker, som vil hjælpe dig godt i gang også med de praktiske ting. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver, samtidig med at der er gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi har arbejdssted på Frederiksberg tæt på Flintholm station, og her er gratis parkering i kælderen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Dette er et genopslag. Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 12. oktober 2023. Vi afholder samtaler løbende.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kim Olsen på tlf. 72 37 69 79.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

​Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

​Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet