IT-Projektenheden på CBS har fået en ledig stilling til besættelse snarest, da vores kollega fortsætter sin karriere i en anden funktion i enheden.
Opfatter du dig selv som en engageret, målorienteret og nysgerrig IT-projektleder, der finder glæde ved at skabe effektive IT-løsninger? Er du god til at koordinere og formidle information til både forretning og IT? Så læs med her.
Indledning
Du bliver en del af IT-afdelingen, som består af fem enheder (Systemintegration, Drift, Support, Enterprise Arkitektur og Projektenheden) med omtrent 100 medarbejdere samlet set.
IT-afdelingen leverer IT-løsninger af høj kvalitet til CBS og vægter åbenhed, initiativ og samarbejde på tværs meget højt. Vi betragter det som vores vigtigste opgave at bidrage til de resultater og muligheder, der fremmer udviklingen af et fremadskuende universitet.
IT-afdelingen på CBS leverer IT-services til CBS’ ca. 1.500 ansatte og ca. 22.000 studerende.
Som projektleder vil du indgå i Projektenheden, der består af engagerede IT-projektledere, fprandringskonsulenter, testmanagers, systemforvaltningspartner og IT-forretningspartner.
Projektenheden varetager en bred vifte af projektledelsesopgaver i relation til CBS’ projekter, systemer og services. Vi arbejder med en projektmodel, der er inspireret af statens projektmodel. Kanban og lignende agile værktøjer benyttes hvor det giver værdi.
Arbejdsopgaver i stillingen
Vi har flere projekter på bedding, indenfor forskellige områder af universitetet.
Projekterne vi leder fra enheden, er af varierende størrelse. Du vil få mulighed for at starte projekterne op fra start. Vores erfaring er, at det fungerer bedst, hvis du maksimalt er projektleder for et stort projekt, eller to lidt mindre projekter.
I din hverdag vil du have fokus på at:
- Forme og styre IT-leverancer.
- Skabe resultater og gevinster i tæt samarbejde med relevante interessenter.
- Motivere og sparre med dine projektressourcer og eventuelle leverandør(er).
- Lede projekter med afsæt i vores projektmodel, så de møder de aftalte mål for tid, kvalitet, økonomi og gevinster.
- Bidrage til et godt samarbejde med de øvrige enheder i IT-afdelingen, og med resten af CBS.
- Deltage i metode- og procesudvikling i enheden, som vi løbende videreudvikler sammen, så vi sikrer at teori og praksis følges ad.
Lidt om dig
Vi leder efter dig, der har mange års erfaring med ledelse af IT-projekter eller forretningsdrevne projekter. Du er formentlig uddannet på kandidatniveau, og har projekterfaring, der er underbygget af eksempelvis en PMP- eller IPMAcertificering på C eller B-niveau. Du kan også komme med en helt anden profil – overrask os gerne.
Hvad vi håber på :
- Du har dokumenteret erfaring med eksekvering af IT-projekter, gerne fra den offentlige sektor eller en politisk styret organisation.
- Du er i stand til at sætte dig ind i forretningen og udlede deres behov.
- Du kan begå dig hjemmevant blandt de forskellige IT-roller, og samtidig varetage proces- og forretningsbenet af et projekt, hvis der er behov for dette.
- Du er udpræget god til interessenthåndtering, kan se muligheder og kan få ting til at ske.
- Du er selvledende og venter ikke på at nogen sætter dig i gang.
- Du har god og rettidig kommunikation, som en af dine spidskompetencer
- Du kan arbejde i moderat krydspres og kan bevare et overblik.
- Du kan strukturere og sikre god produktnedbrydning.
Vi går op i, at vi arbejder med rammerne for projekter sammen, og derfor er det især vigtigt for os at du har lyst til at samarbejde med dine nye kollegaer. Vi kan godt lide at fremme og skabe fælles læringsmiljøer.
Hvad vi tilbyder
Vi har varierende opgaver indenfor feltet, der alle rummer komplekse problemstilinger og faglig udfordring.
Vores arbejdsmiljø og tone er uformel, og vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling. Projektenheden sidder sammen på Howitzvej, hvor vi også har vores projektlokaler. CBS har fler elokaltioner på frederiksberg, og du vil derfor have din gang i flere bygninger, afhængig af dit/dine projekter.
Arbejdet indebærer samtidig en høj grad af tilstedeværelse. Der er mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen, når opgaverne tillader det, og arbejdet tilrettelægges med fokus på både samarbejde, tilstedeværelse og fleksibilitet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale løbende, så tøv ikke med at
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så kontaktmeget gerne IT-projektchef Julie Arildsen på tlf. 41852232 eller IT-forretningspartner Stine Kjær på 41852573
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgninger skal indsendes via CBS’ elektroniske rekrutteringssystem ved at følge linket i jobopslaget. Venligst vedlæg:
- Ansøgning
- CV
- Eksamensbeviser
- Evt. dokumentation for særligt relevante kvalifikationer
Ansøgningsfrist: 17. februar 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/36f4fbe1-6a72-4272-8ebb-8807ba10e52f