BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre stabil og sikker drift, effektiv forvaltning, vedligeholdelse samt videreudvikling af nogle af landets allerstørste WorkZone-baserede ESDH-/ECM-løsninger? Ønsker du at være en del af en stor og spændende it-organisation med mange muligheder? Brænder du for løbende optimering og et bredt samarbejde med mange interessenter? Så kan du være en af de to profiler som vi søger til varetagelse af systemejeropgaver (application management) i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Styrelsen leverer it til hele Skatteministeriets koncern.
Sikker og stabil drift, vedligeholdelse og videreudvikling
Du bliver en del af kontoret Digital Forretningsunderstøttelse hvor vi bl.a. har ansvaret for ESDH-løsningen Workzone. WorkZone understøtter interne sagsbehandlingsprocesser og journalisering i alle styrelserne under Skatteministeriet og løsningen er forretningskritisk. Vi har et tæt driftssamarbejde med flere interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder den eksterne leverandør som varetager den tekniske server- og applikationsdrift. Kontoret har desuden ansvar for drift og udvikling af flere andre it-systemer, som også anvendes bredt i Skatteministeriets koncern.
Vi har brug for flere dygtige kolleger til teamet
Vi søger to lidt forskellige profiler. Fælles for de to profiler er, at de er koordinerende, vil skulle bidrage med leverandørstyring og have et tæt samarbejde med vores kunder og procesejere i koncernen. Derudover er det nødvendigt med god teknisk forståelse og gode formidlingsevner, som du kan bruge til bl.a. at skabe forståelse mellem teknikere og ikke-teknikere. Derudover vil du også løbende skulle bidrage med at sikre, at vi har godt styr på samarbejdsaftaler, service level agreements og indholdet af vores kontrakter. Det vil skulle ske i tæt samarbejde med øvrige kolleger i kontoret. Du vil skulle bidrage til et forsat godt kunde- og leverandørsamarbejde og sikre kontraktoverholdelsen fra start til slut. Du vil f.eks. skulle sikre, at leverandører leverer og implementerer til aftalt tid og aftalt pris.
Profil 1: Den ene profil vi søger, vil have et særligt fokus på projektledelse af større opgaver, mindre og mellemstore projekter og opgavenedbrydning. Du vil også skulle bidrage med øvrige opgaver i teamet.
Profil 2: Den anden profil vi søger, har en teknisk it-generalist profil med godt kendskab til ITIL-processer, bl.a. incident management og service request management. Du skal være tryg ved og kunne lide at tale med teknikere og lave tekniske bestillinger til dem i forbindelse med f.eks. changes og service requests. Du vil også skulle bidrage med øvrige opgaver i teamet, herunder 2. og 3. level support.
Dine personlige egenskaber og kvalifikationer
Som person er du proaktiv og diplomatisk. Du er hjælpsom, serviceminded og er positiv og professionel i tilgangen til dit arbejde. Du arbejder struktureret med dine opgaver og er god til at bevare overblikket. Det er desuden helt naturligt for dig løbende at teste leverancer sammen med dine kolleger samt at oprette og vedligeholde dokumentation.
Du er energisk og løsningsorienteret, og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du kan begå dig med mennesker med forskellige baggrunde og profiler og fungerer godt i et team og et kontor, hvor mange opgaver løses i fællesskab på tværs af forskelligheder.
Du har en relevant videregående it-uddannelse eller tilsvarende erfaring fra lignende it-funktion.
Optimalt besidder du flere af følgende erfaringer og kompetencer (eller brænder for at opnå dem):
- Erfaring med drift og forvaltning af ESDH-løsninger eller andre løsninger med mange brugere
- Projektledelse baseret på prince2, Statens it-projektmodel eller lignende
- Opgavestyring i værktøjet Jira eller lignende
- Erfaring med kravspecificering, test, drift, support og vedligehold
- Erfaring med at arbejde i et komplekst miljø, hvor du skal samarbejde med mange interessenter og med flere leverandører
- Koncernsproget er dansk, så det er et krav at du taler og forstår sproget. Vi har desuden få engelske samarbejdspartnere, så det er vigtigt du også kan begå dig på engelsk
Du bliver en del af et kontor, som består af 28 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde. Vi har et uhøjtideligt fællesskab og vægter samarbejde og arbejdsglæde højt. Du vil have mulighed for at have en fleksibel hverdag. Du vil ved opstart indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” senest d. 16. juni 2024. Samtaler afholdes løbende.
NB. Angiv i din ansøgning om du er interesseret i profil 1 eller profil 2 (eller begge).
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Allan Lysholt på tlf. 72 37 20 71 eller kontorchef Anni Voxnæs Waarst på tlf. 72 37 04 09.
Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, samt indhentet reference.
Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057361