BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse i at prøve kræfter med HR-administration? Og har du interesse i at arbejde på et dynamisk og internationalt orienteret universitet? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper.
Stillingens indhold
Vi er i øjeblikket på udkig efter en ny kollega, da vi har travlt i HR og derfor behøver flere hænder. Vores studentermedhjælpere varetager sammen med 20 kolleger i HR Admin & Payroll opgaver inden for klassisk HR- og personaleadministration for universitetets ansatte.
Opgaverne er mange og vil blandt andet være:
* sagsbehandling og brevskrivning i forbindelse med ansættelser, forlængelser og barsler mv. og ajourføre HR-systemerne
* stillingsopslag i vores rekrutteringssystem HR-Manager
* besvare mails fra organisationen, ansøgere m.fl.
* løse diverse ad hoc-opgaver på tværs i HR-afdelingen
Du vil løbende komme til at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver, som både løses i samarbejde med dine kolleger og på egen hånd.
Om dig
Vi håber, at du:
- har erfaring i, samt interesse for, at arbejde med HR-administration, HR-systemer og rådgivning -
- er en initiativrig, ansvarsfuld og imødekommende kollega, som både kan lide at arbejde alene og sammen med andre
- er god til at sætte dig ind i IT-systemer og har en god forståelse for data
- kan tale og skrive flydende engelsk
- er god til at kommunikere på tværs af forskellige kulturer
- har det godt med rutineprægede opgaver
- er god til at samarbejde
Om HR på CBS
HR på CBS er kendetegnet ved at have en bred opgaveportefølje med personaleadministration, personalejura, systemværktøjer, international support, personalepolitik samt trivsel, kompetence- og ledelsesudvikling. Vores arbejde understøtter CBS’ ledelse og medarbejdere, og dine nye kolleger er vant til at arbejde initiativrigt og med stort fokus på samarbejde og videndeling. Miljøet bærer præg af stor faglig diskussionslyst, engagement, åbenhed, uformel tone og godt humør.
Vi bor på Solbjerg Plads på Frederiksberg.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO- Fællesoverenskomst).
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale i forbindelse med eksamener.
Timelønnen er mellem 132 og 138 kroner pr. time afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorarbejde og uddannelsesniveau.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en mellemlang (MVU) eller lang (LVU) videregående uddannelse.
Vi søger en person til en fastansættelse og to personer til tidsbegrænset ansættelse af ca. 7 måneders varighed.
Ansættelsesstart er snarest muligt.
Yderligere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder Chralotte Unold på cu.hr@cbs.dk eller på tlf. 24794335. Ansøgningsfrist og videre forløb
Vi holder samtaler løbende.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV
Ansøgningsfrist: 03-01-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964020