BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den, der kan skabe og vedligeholde overblikket over Udviklings- og Forenklingsstyrelsens portefølje af udbud og transitionsprojekter? Kan du facilitere statusmøder og bemandingsplanlægning? Vil du gerne have indflydelse på, hvordan dit job formes? Motiveres du af at arbejde med nogle af landets største it-leverancer og it-leverandører? Så er du måske vores nye kollega i kontoret Udbud.
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er der ca. 2.400 ansatte. UFST er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen, og det er UFST’s vision at understøtte vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor IT-portefølje, udvikling af nye IT-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen, samt kommende modernisering af en af Danmarks største porteføljer af legacy-systemer.
Kontoret Udbud er udbudsenhed for hele Skatteforvaltningens konkurrenceudsættelse af IT-systemer, herunder samfundskritiske systemer. Kontoret har ansvaret for hele udbudsprocessen og den efterfølgende transition til ny aftale. Kontoret består af udbuds- og transitions-projektledere, tekniske delprojektledere, testmanagere og udbudsjurister. Vi er 17 personer i kontoret, men vi har behov for flere gode kollegaer.
Kontoret og dine arbejdsopgaver
Til en nyoprettet stilling, søger vi en dygtig PMO-Manager, gerne (men ikke et krav) med potentiale til på sigt at udvikle sig til at blive teamkoordinator på sigt. Du skal skabe og vedligeholde et overblik over afdelingens aktiviteter og projekter, herunder pipeline og afdelingens aktuelle og forventede bemanding af projekterne. Projekterne vil typisk omfatte udbudssætningen og implementeringen af IT-løsninger, herunder drift, vedligehold, videreudvikling og nyudvikling af IT-systemer. I din hverdag hos Udbud vil du bl.a. beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:
- Eje og vedligeholde oversigten over pipeline af projekter
- Eje og vedligeholde porteføljeoversigt over igangværende udbudsprojekter og transitioner
- Bemandingsplanlægge opgaver og projekter i pipeline og projektportefølje - og kontorets interne forbedringsopgaver
- Facilitere vedligeholdelse af diverse håndbøger og procedurer for kontoret
- Facilitere interne kontormøder
- I samarbejde med kontorchefen og projektledere varetages dialogen med økonomiafdelingen, vedrørende kontorets budgettering og økonomiopfølgning
Hvad har du med dig?
Du har sikkert en mellem- eller længerevarende uddannelse og relevant erfaring og uddannelse inden for projektledelse/porteføljeledelse. Du har erfaring fra job med tilsvarende opgaver. Har du også erfaring fra andre opgaver inden for IT, er det en fordel.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du er fleksibel og vægter faglig stolthed og ordentlighed højt, og at du evner at opbygge gode samarbejdsrelationer i kontoret og på tværs af styrelsen. Du er helhedsorienteret og har lyst til og evne for at skabe overblik, orden og struktur.
Hvad tilbyder UFST?
UFST kan tilbyde dig en stor og spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, der understøtter, at styrelsen gennem udvikling og drift af it-løsninger sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor. Du får også:
- udfordrende arbejdsopgaver i en stor organisation med udviklingsmuligheder og karrieremuligheder
- en dynamisk men uhøjtidelig arbejdsdag, hvor der er højt til loftet
- løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse
- mulighed for at arbejde med store udbud og transitioner
- en arbejdsplads på Frederiksberg, tæt på offentlig transport og med privat parkeringskælder
- fleksibilitet i hverdagen afhængig af dine opgaver
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 10. september 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Lars Møller på +45 72370252. Samtaler afholdes løbende.
Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der kan forhandles et kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171678&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895289