BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret omkring at facilitere processer, skabe fremdrift i projekter og formidle komplekse problemstillinger og data til skarpe oplæg? Brænder du for et job med mening, og drømmer du om at være en del af et hold, hvor vi sammen sætter retning for modernisering af hele Skatteforvaltningens it-portefølje? Så er du måske vores nye kollega.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til store programmer i milliardklassen.
Om jobbet
Kontoret Legacy og Modernisering er et forholdsvist nyt kontor og er i hastig vækst. Vi understøtter topledelsen med den strategiske tværgående prioritering af moderniseringen af Skatteministeriets it-systemer. Det er en opgave med stor betydning for hele Skatteforvaltningens fremtid. Vores arbejde består bl.a. i sekretariatsbetjening af et moderniseringsboard på direktørniveau, implementering af processer for it-moderniseringsindsatsen samt udvikling af de koncepter og rapporter, der udgør arbejdet med modernisering og opfølgningen på de igangsatte indsatser. Uanset opgaven, så lægger vi vægt på samarbejde og koordinering såvel internt i UFST som med de øvrige styrelser i Skatteministeriet og vores departement.
Vi søger to nye kollegaer i stillingen.
Dine opgaver kommer bl.a. til at være:
- Skrive og afstemme beslutningsoplæg til topledelsen. Både strategiske og komplekse sager om fx prioriteringer eller governance ift. moderniseringsindsatsen, og mere simple sager om fx tidsplaner og resultatmål.
- Udarbejdelse af mødemateriale.
- Planlægning og koordinering af projektaktiviteter og ressourcer inden for moderniseringsaktiviteterne – både bredt og ift. konkrete projekter med henblik på ressourcestyring og prioritering.
- Identifikation af risici og muligheder samt udvikling af planer for håndtering af disse i projekter og indsatser.
- Kvalitetssikring af rapporter og leverancer fra kollegaerne, så leverancerne står færdige i layout og retskrivning samt processuelt.
- Har et par års erfaring, gerne fra en fra en offentlig myndighed eller anden politisk styret organisation.
- Er analytisk stærk og kan skabe struktur og overblik over komplekst materiale og processer.
- Er systematisk og struktureret i din arbejdsstil, og kan facilitere processer med mange deadlines og interessenter, så vi både viser fleksibilitet og fremdrift.
- Kan bidrage til at sikre styring af moderniseringsaktiviteterne, fx ved at bistå med udregning af kapacitet, have overblik over en kompleks projektportefølje og kommunikere komplekse projekttekniske emner til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
- Har mod på og lyst til at begå sig i dialog med mange forskellige fagligheder, i samarbejdet om at fremstille de bedst mulige data i moderniseringsarbejdet.
- Er erfaren i både Excel og PowerPoint, i forhold til at lave gode præsentationer.
Som person trives du i en udadvendt rolle og med en hverdag, som er kendetegnet ved stor variation i opgaver – nogle gange med korte deadlines. Du er en god kollega, og kan lide at få processer til at lykkes i komplekse organisationer.
Vi forventer ikke, at du har et dybdegående kendskab til hverken Skatteforvaltningen eller it-projektverdenen. Men du skal være nysgerrig på områderne og have lyst til at lære et komplekst og spændende område at kende med stor betydning for fremtidens Skatteforvaltning.
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse.
Det tilbyder vi dig
Du kommer til at arbejde med et spændende opgavefelt, som har storpolitisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Uanset dine opgaver, vil du få en alsidig hverdag, hvor du bliver udfordret og har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Skatteforvaltningen er en stor organisation med fokus på karrieremuligheder og fastholdelse - så mulighederne er mange.
På grund af udviklingen i området og væksten i opgaver, har vi i kontoret vokseværk. Pt. er vi 13 kolleger, med en høj grad af diversitet både ift. faglighed og erfaring, men vi forventer at vokse den kommende tid. Vi arbejder tæt sammen og udnytter hinandens forskellige kompetencer og interesser, ligesom vi samarbejder tæt med en række samarbejdspartnere i vores egen styrelse og på tværs af Skatteforvaltningen. Du bliver en del af et socialt kontor med en uformel omgangstone og plads til forskellighed. Vi lægger vægt på faglig sparring, personlig udvikling og at have det sjovt, når vi går på arbejde.
Skatteministeriets koncern lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eksamenspapirer senest den 15. januar 2024 via linket ’Søg stillingen’. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Amalie Sommer-Madsen på tlf. 7237 6588 eller mail Amalie.Sommer-Madsen@UFST.dk
Der vil blive gennemført logiktest og personlighedsanalyse som led i ansættelsesproceduren, og der vil være en mindre case. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og referencer.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Tiltrædelse snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962028