BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv være med til at opbygge et nyt sagsområde og sammen med dit nye team være med til at sikre, at vi fortsat leverer produkter af høj juridisk kvalitet indenfor forvaltningsretlig compliance og aktindsigt? Og kan du samtidig se dig selv gøre det i team, som sætter en stolthed i at møde hinanden med fleksibilitet og rummelighed, så man både har succes og trives på og uden for arbejdet? Så har du nu chancen for at blive en del af et team, som både sætter fagligheden og humøret højt.
Om stillingen
Skatteforvaltningen modtager hvert år et stort antal anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven. Opgaven er i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) blevet samlet i et nyt team, der også vejleder internt om forvaltningsret og sikrer compliance i udviklingen af IT-systemer i Skatteforvaltningen.
Vil søger derfor jurister, der vil være en del af et kontor med et godt socialt miljø, hvor sparring og samarbejde vægtes højt.
”I vores nye team har vi en sjælden mulighed, fordi vi i høj grad er startet fra scratch med at opbygge et sagsområde. Det betyder, at de medarbejdere, der kommer ind i teamet på dette tidlige stadie, får mulighed for at være med til at danne de rammer, der skal understøtte deres fremadrettede arbejdsliv” fortæller souschef, Emilie Mørk Valente.
Din hovedopgave vil være at understøtte teamet med juridiske undersøgelser og vurderinger under behandlingen af aktindsigtsanmodninger, intern vejledning af dine kollegaer og ledelsen i UFST indenfor forvaltningsretlige spørgsmål, og at bidrage med at sikre compliance i UFST’s processer og metoder. Dine primære opgaver omfatter derfor:
- Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af notater indenfor offentlighedslovens regler om aktindsigt mv.
- Medvirke til udarbejdelse af afgørelser om aktindsigt
- Håndtering af juridiske drøftelser med interessenter i UFST og andre styrelser
- Håndtering af klagesager, herunder udarbejdelse af udtalelser til Skatteankestyrelsen
- Udarbejdelse af juridiske notater og vejledninger indenfor forvaltningsretten
Vi leder efter dig, der vil være med til at løse aktindsigter som et hold, og som har mod på at vejlede kollegaer i UFST om forvaltningsret. Du skal have lyst til at lære om vores faglige område, og på at få en bred viden om de øvrige områder i UFST.
Vi forestiller os, at du har en juridisk baggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan også have anden erfaring med den juridiske metode. Det vigtigste er, at du ønsker at dygtiggøre dig indenfor aktindsigt og forvaltningsret, og har lyst til et job med en bred kontaktflade.
Vi lægger vægt på, at du:
- har humor og bidrager til arbejdsglæden
- har gåpåmod og faglig stolthed
- har flair for enkel kommunikation
- kan lide at arbejde som del af et hold
På vores kontor løfter vi i flok, og vi sætter trivsel og balance mellem arbejde og fritid højt. Vi prioriterer det gode samarbejde på kontoret og på tværs af UFST. Alle dine nye kollegaer på kontoret er dedikerede til opgaven og til at udvikle sig både personligt og fagligt.
Om teamet fortæller Emilie: ” I relation til det sociale miljø på kontoret føler jeg mig rigtig privilegeret over at have en dagligdag, hvor jeg glæder mig til at møde ind og snakke med mine kollegaer. Jeg er omgivet af folk, der går til deres arbejde med overskud og humor, og som finder plads til at tilbyde en hjælpende hånd - også når de har travlt med deres eget.
På vores kontor ser vi det i øvrigt som en selvfølge, at det ikke skal være en olympisk disciplin at få arbejde og privatliv til at gå op. Vi sætter derfor en stolthed i at møde vores medarbejdere med den fornødne fleksibilitet og rummelighed, så de har optimale vilkår for at lykkes og trives, både på arbejdet og i fritiden.”
Du vil blive ansat i kontoret Sourcingsekretariat og Compliance, der hører ind under fagområdet Ressourcer og Portefølje. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige kontorer på tværs af UFST.
Ud over det nye team består kontoret af ét strategiteam og ét rapporteringsteam, der bl.a. har følgende opgaver:
- Strategisk og praktisk udvikling af sourcingområdet
- Igangsættelse af tværgående udviklingstiltag
- Udarbejdelse, optimering og videreudvikling af ledelsesrapportering
- Udvikling af opfølgnings- og rapporteringskoncepter
- Overholdelse af relevante love og regler
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link senest 27. november 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Emil Rønnow Sørensen på 72 38 98 40 eller souschef Emilie Mørk Valente på telefon 72 37 84 72. Vi holder løbende samtaler.
Ansættelse pr. 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter.
Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936469