BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være én af vores i alt 4 jurister i det sekretariat, der betjener Frederiksberg Kommunes huslejenævn? Og har du lyst til at få en alsidig hverdag med masser af faglige udfordringer – uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring? Hvis ja, så er du måske lige netop den jurist, vi leder efter.
Du kan se frem til at få nogle super dygtige kolleger, og som del af et meget velfungerende team vil du være med til at sætte en høj juridisk standard i en stor og ambitiøs kommune. Samtidig får du mulighed for at specialisere dig i virkelighedsnær jura på et udfordrende område. Du får både ansvar for dine egne sager og støtte fra ledere og kolleger til at udvikle dig og lære fagområdet i dybden, hvis boliglejeret er nyt for dig.
Betjening af huslejenævnet
Dit arbejdssted bliver Frederiksberg Rådhus, hvor du bliver en del af Sekretariatet på kommunaldirektørens område. Her kommer du til at indgå i den enhed, der sekretariatsbetjener huslejenævnet. Stillingen indebærer klassisk sagsbehandling, hvor du skal udarbejde juridiske indstillinger, ledsage nævnet ved nævnsbesigtigelser, deltage i nævnsmøder samt foretage den efterfølgende opfølgning og ekspedere nævnsafgørelserne efter møderne. Som en naturlig del af dit arbejde har du meget kontakt med lejeboligmarkedets aktører, der vil forvente en professionel og effektiv behandling med høj faglig kvalitet.
Du vil indgå i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og sparring er en forudsætning for at kunne levere – og hvor vi hjælpes ad med at nå vores mål.
Ambitiøs jurist med interesse for boliglejeret
Du er uddannet cand.jur. og har lyst til at specialisere dig i boliglejeret. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du allerede har kendskab til og/eller erfaring med boliglejeret, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du via sidemandsoplæring, sparring med lederen og løbende kompetenceudvikling bliver godt rustet til at kunne varetage jobbet, uanset om du kommer med erfaring eller ej.
Mange af dine opgaver vil indebære, at du skal formidle kompliceret lovstof, så det er vigtigt, at du er god til at formulere dig kort, klart og præcist på en måde, så alle forstår budskabet.
I Sekretariatet sætter vi altid den faglige barre højt, og vi har altid ambitioner om at udvikle os – og dig. Vi arbejder på tværs af personalegruppen og er afhængige af hinanden og af, at vi altid gør vores bedste. Du skal derfor trives i et miljø, hvor vi har høje forventninger til hinanden, og hvor alle bidrager til den faglige udvikling.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med kopi af eksamensbeviser inklusiv karakterer samt CV senest den 9. oktober 2023.
Har du spørgsmål, så kontakt teamleder Zaza Jakobsen på tlf. 3821 2019 eller på mail zaja04@frederiksberg.dk.
Ansættelsessamtaler, tiltrædelse samt løn
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i dagene 12. og 13. oktober 2023. Tiltrædelse vil være 1. december 2023 eller hurtigst muligt. Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten efter nærmere aftale.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912190