Juridisk enhedschef med politisk tæft og interesse for fast ejendom

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den juridiske enhed i By, Kultur og Miljøstaben på Frederiksberg Rådhus er en vigtig del af grundlaget, når det kommer til udvikling af Frederiksberg, den grønne omstilling, klimasikring og anlægsinvesteringer for byen. Vil du være med til at understøtte udviklingen af fremtidens Frederiksberg, så har du nu muligheden som enhedschef for By-, Kultur- og Miljøområdets jura-team (BKM Jura).

Stabens juraenhed består af 7 jurister, som du er personaleleder for. Derudover består Staben et sekretariat, GIS og Digitalisering samt en tilknyttet økonomienhed. I alt er BKM-Staben ca. 30 medarbejdere.

På Frederiksberg er By-, Kultur- og Miljøområdet et politisk område, som prioriteres højt, og optager og berører alle byens borgere. Fra Staben betjener vi fire politiske fagudvalg og bidrager til betjeningen af kommunens borgmester og økonomiudvalg. Du vil skulle bidrage til både at forberede de politiske og de organisatoriske beslutninger, hvor det juridiske skal ses i sammenhæng med udviklingsstrategierne for byen og de politiske beslutninger. Du skal derfor være god til at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger inden for fast ejendom f.eks. by- og ejendomsudvikling, bygge- og anlægsprojekter og drift af byens faciliteter.

BKM Juras opgaver
BKM Jura består pt. af 7 jurister, som alle har en høj juridisk faglighed. Teamet understøtter BKM’s fagafdelinger med juridisk ekspertise og bidrager derudover til en række strategiske og politiske opgaver, herunder at rammesætte og kvalitetssikre juridiske vinkler i de sager, der forelægges politisk.

BKM Juras primære fagområder er:

  • Fast ejendom, især vedrørende kommunens køb, salg og (ud)leje af ejendomme
  • Entreprise, udbud og kontrakter vedrørende kommunens bygge- og anlægsprojekter
  • By- og ejendomsudviklingsprojekter
  • BKM’s myndighedsudøvelse inden for miljø, byggeri, planlægning, forsyning og veje
  • Administration af BKM’s rets- og voldgiftssager på disse områder, herunder samarbejdet med kommunens advokater
Som leder af BKM Jura
Dine opgaver som leder af BKM Jura er først og fremmest:
  • Du er både personalemæssig og faglig leder for BKM Juras jurister,
  • Du har det overordnede ansvar for teamets leverancer internt i kommunen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere, herunder at sikre gode rammer for både en høj faglig kvalitet og fremdrift i løsningen af teamets opgaver,
  • Du er faglig og strategisk sparringspartner for juristerne i teamet og for de andre enheder i BKM-området, som BKM Jura bistår,
  • Du har selv en væsentlig rolle i det juridiske arbejde, hvor der er behov for det,
  • Du indgår i forskellige styregrupper og andre samarbejdsfora vedrørende kommunens større bygge- og anlægsprojekter,
  • Du indgår i forhandlingsforløb enten som sparringspartner eller som direkte forhandler.
Som leder i Staben
Du vil blive en del af Stabens og BKM’s samlede ledergruppe og får en naturlig rolle i rådgivningen af områdets direktør, kommunens samlede direktion og den politiske ledelse, både strategisk og om de konkrete juridiske problemstillinger på BKM’s område.
Det er vigtigt, at du som enhedschef i Staben også deltager i og vægter det tværgående samarbejde højt, både mellem medarbejderne og mellem enhederne. Det forventes derfor, at du har en interesse i at bidrage til både Stabens og hele BKM’s videre organisatoriske udvikling.

Staben er både blandt medarbejdere og ledere et sted hvor hjælpsomheden prioriteres højt, det samme gør god service overfor både forvaltning og borgere. Staben har en uformel omgangstone, præget af humor og høj faglighed.

Vores forventninger og dine vilkår
Vi forventer, at du er uddannet jurist og gennem din karriere, f.eks. i den offentlige sektor eller advokatbranchen, har opbygget en høj juridisk faglighed. Det er ikke en forudsætning, at du har arbejdet med alle de fagområder, som BKM Jura rådgiver om, men du skal have udviklet en stærk juridisk dømmekraft samt lyst og evne til at sætte dig ind i mange og forskelligartede problemstillinger.

Du kan både være en erfaren leder eller måske en, som ikke formelt har haft en lederrolle, men du har lyst til at påtage dig lederrollen og er vant til at tage et fagligt ansvar. Som personaleleder forventes det, at du bidrager aktivt til den forsatte udvikling af et godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads, hvor både faglig udvikling og trivsel prioriteres højt. 

Vi forventer, at du trives i et politisk miljø, hvor jura og politik går hånd i hånd. Du har derfor en god situationsfornemmelse og kan finde løsningsrum i samarbejde med den øvrige forvaltning. Du færdes naturligt i en stor organisation med både troværdighed og faglig gennemslagskraft, samtidig med at du prioriterer samarbejde højt.  

Arbejdstiden er fuld tid (gennemsnitlig 37 timer). Vi lægger vægt på at være en fleksibel og attraktiv arbejdsplads, hvor der er balance mellem arbejdsliv og fritid – også for chefer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, kvalifikationer og principperne om ny løn.
Der er ansøgningsfrist den 12. november, og vi håber du kan tiltræde den 1. januar 2024.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret enhedschef for BKM Jura Stig Grønbæk Jensen på tlf. 28984242 eller konstitueret afdelingschef for BKM Staben Kim Weber på tlf. 28984258.
 
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse.Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927167

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet