BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at løse en samfundskritisk opgave ved at bygge bro mellem it, lovgivning og drift? Er du detaljeorienteret, analytisk og brænder for at finde løsninger på komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i kontoret Forretningsudvikling Beskatning 2, hvor vi er med til at sikre ca. 40 mia. kr. om året til finansiering af vores velfærdssamfund.
Analysere problemstillinger og identificere og formidle de bedste løsninger
Som vores nye kollega indgår du i udviklingsarbejdet omkring den nye ejendomsskattelov. Konkret er det vores opgave at implementere grundskyld og dækningsafgift i staten, sikre at de beregnes korrekt og med de rette data, videreudvikle it-systemerne og sørge for, at Vurderingsstyrelsen arbejder efter de mest effektive processer i overensstemmelse med den nye ejendomsskattelov.
For at lykkedes vil du sammen med dine kollegaer i kontoret håndtere forskellige typer af opgaver. Fælles for opgaverne er, at de kræver omfattende dialog og koordination med vores samarbejdspartnere i andre styrelser, departementet, it-leverandører og andre interessenter. Opgaverne er oftest kendetegnet ved, at de ikke har nogle nemme løsninger. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at fordybe dig i komplekse problemstillinger, og har lyst til systematisk og struktureret at identificere og formidle de bedste løsninger.
Du skal kunne trives en omskiftelig hverdag, hvor du den ene dag sætter dig ind i et komplekst systemlandskab og dataflows om formiddagen, og læser kravspecifikationer og relevante lovtekster om eftermiddagen. Næste dag har du sikkert møder med nogle af de mange samarbejdspartnere, vi har i kontoret, der både kan være it-leverandører og andre styrelser. Og sidst på ugen færdiggør du notatet til vores underdirektør, så han kan præsentere den bedste løsning på et komplekst problem for Vurderingsstyrelsens direktion.
Samarbejds- og løsningsorienteret
Det er vigtigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, og har blik for at identificere og foreslå løsninger på komplekse problemer. Du er eksekveringsparat, og formår at holde et struktureret overblik, selvom dagene til tider kan være travle. Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for fx samfundsvidenskab eller it.
For at få succes i jobbet er det en fordel hvis du:
- Kan planlægge, drive og gennemføre selvstændige afklaringer fra start til slut med sparring fra kollegaer og med fokus på resultatskabelse
- Er en struktureret og stærk skriftlig og mundtlig formidler
- Er analytisk, og kan sætte dig ind i kompleks viden på kort tid uden at gå på kompromis med fremdriften
- Er god til at skabe relationer og kan formidle komplekse sammenhænge til andre typer fagligheder end din egen.
Velkommen til et kontor præget af entreprenørånd
Du bliver en del af kontoret Forretningsudvikling Beskatning 2, hvor du får ni kolleger. Kontoret er i fuld gang med at konsolidere sig, styrke løsningen af nuværende opgaver og påtage sig nye opgaver. Vi er et team med stort gå-på-mod, en fælles stejl læringskurve og ambitioner om at finde de bedste løsninger for borgerne i et komplekst krydsfelt mellem ny lovgivning, nye it-systemer og en effektiv drift.
Vi er optaget af, at vi trives, lærer og udvikler os, når vi er på arbejde. Vi sikrer en grundig onboarding til området, tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder, og har fokus på din udvikling, så du kan få en spændende karriere i Vurderingsstyrelsen eller på tværs af Skatteforvaltningen. I kontoret lægger vi vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er fokuserede, og leverer på korte deadlines, når det er nødvendigt, men har også fleksible arbejdsforhold, sociale arrangementer og gode rammer på Frederiksberg.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale hurtigst muligt og senest den 23. april 2024 via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder kandidater løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Nikita Baklanov på 7237 1685 eller nikita.baklanov@vurdst.dk.
Der kan indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil være Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle, Lindevangs Alle, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026274