BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega der har praktisk erfaring indenfor IT-drift, samt har beskæftiget sig med brugerinddragelse og interessenthåndtering, og som brænder for at omsætte vores processer til praksis.
I kontoret for IT Service Management og Styring arbejder vi med udvikling og drift af tværgående processer og systemer for at sikre optimal understøttelse af IT Service Management (ITSM) området i Skatteforvaltningen.
Vores mål er, at medarbejdere og Forretning får den bedst mulige service og automatisering af arbejdsgange, sagsbehandlingsprocesser samt teknisk understøttelse. I den forbindelse er vi i gang med et større integrationsinitiativ, der omfatter etablering af integration mellem eget og leverandørers ITSM-systemer, for driftssikker udveksling af information på tværs.
Om stillingen
Du bliver en del af et team, som er ansvarlig for operationelle ITSM-processer i Udviklings- og Forenklingstyrelsen samt den månedlige ITSM-rapportering.
Vores processer omfatter pt.: Problem, Incident, Change og Service Request Management.
Du bliver ansvarlig for Service Request processen, og vil i tæt samarbejde med øvrige procesejere og interessenter skulle sikre, at processer kommer til at fungere optimalt end-to-end samt følger gældende og aftalte standarder.
Eksempler på opgaver:
- løbende forankring af din proces og vores ITSM-værktøj i samarbejde med kontorer i organisationen
- Følge op på om organisationen bruger din proces hensigtsmæssigt samt udarbejde rapportering herfor
- identifikation, opsamling og prioritering af forbedringstiltag i samarbejde med interessenter og brugere
- vedligeholde undervisningsmateriale og procesdokumentation samt forestå undervisning
- gennemføre tests af nye integrationer f.eks. UAT (User Acceptance Tests)
- deltage efter behov ved integrationer med f.eks. at udforme usercases, undervise Forretningen og kommunikere med leverandører.
Det er nødvendigt, at du er dygtig til at formidle og kommunikere på dansk - men også engelsk - både skriftligt og mundtligt. Du har ekstraordinære gode samarbejdsevner og har erfaring med at samarbejde med en stor brugergruppe samt leverandører i praksis. Du skal have erfaring med at koordinere mellem flere interessenter og meget gerne med brugerinddragelse i form af tests, feedback og undervisning. Det er vigtigt, at du selvstændigt løser opgaver og følger op på de aftaler, der er indgået.
Kendskab til ITIL, BMC Helix (Remedy) eller lignende ITSM-systemer samt Jira er en fordel.
Dit kommende team
Du vil blive en vigtig del af team Service Operation – et lille team bestående af 5 dedikerede proceskonsulenter, som har det overordnede ansvar for drift og udvikling af Skattestyrelsens ITSM-processer. Vi har en god spredning i alder og har en uformel tone og et godt sammenhold - både fagligt og socialt.
Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver. Derudover vil du blive tilknyttet en Mentor, som vil introducere dig til kontorets fælles arbejdsgange samt være til rådighed for spørgsmål og sparring under hele introduktionsforløbet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Vi tilbyder
I Udviklings- og Forenklingstyrelsen er vi mere end 1.100 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker faglighed og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, samt at få varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Vi har en uformel omgangstone samt fleksibilitet i forhold til familieliv og fritid.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via link. ”Søg stillingen” senest den 15. november.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Andreas Molsing på tlf. 72371916.
Vi forventer at benytte en personlighedsanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930309