Bliv en uundværlig del af Moms Drift teamet som Technical Business Analyst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en teamplayer, som brænder for at levere stabil applikationsdrift, motiveres af samfundsvigtige opgaver, og kan skabe værdifulde relationer i dit daglige arbejde? Har du en naturlig nysgerrighed for at forstå, hvordan incidents og problems opstår og ikke mindst hvordan man undgår, at de opstår igen? Så har du mulighed for at komme ombord på Moms Drift teamet som vores Technical Business Analyst.

I MOMS Drift har vi ansvaret for applikationsdrift af centrale momsløsninger på tværs af landegrænser og e-handel. Vi sørger for, at applikationerne leveres effektivt til aftalt oppetid og svartid, løser incidents, og supporterer forretningsorganisationen for momsområdet. Vores systemer drives og forvaltes i en intern udviklings- og driftsorganisation med ca. 100 personer fordelt på flere teams. Som del af vores driftsteam kommer du også helt tæt på udviklingen af systemer indenfor vores faglige område, og ikke mindst procesejere og sagsbehandlere i Skattestyrelsen, som er afhængig af vores systemer i deres daglige arbejde.

Dine arbejdsopgaver
Som Technical Business Analyst i MOMS Drift-teamet har du en vigtig rolle i at sikre, at systemerne fungerer optimalt og leverer værdi til både erhvervslivet og samfundet. Dit nye job er fokuseret på applikationsdrift af OSM2-systemkomplekset, som håndterer national efterlevelse af EU-Momsregler. Systemerne i vores portefølje er bygget efter moderne arkitektur ovenpå nyeste teknologier; Kubernetes, ElasticSearch og Kafka som hovedkomponenter og drives i et DevOps setup.

Dit primære ansvar er at opnå solid indsigt i forretningsmæssige processer implementeret i systemet, som du kan anvende i analyse af hændelser i applikationen, så fejl minimeres og løsninger er gennemtænkt på tværs af forretningsområder.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Forstå de forretningsmæssige processer i applikationen
  • Være kvalitetsgarant for de forretningsprocesser, som deles af flere domæner
  • Sikre optimale løsninger ved review af designs og derigennem opnå viden om applikationen
  • Vurdere drifts risici forbundet med ændringer i applikation ved releases
  • Medvirkede til at sikre governance på applikationen, når det kommer til direkte kontroller eller støttende kontroller
Derudover løbende driftsrelateret opgaver:

  • Incident og problemløsning, herigennem visitering og analyse opgaver
  • RCA – kerneårsagsanalyser
  • Facilitere analyser/løsningsmøder
  • Håndtere løsningsrelateret udfordringer
Om dig
Vi søger dig, som er proaktiv og analytisk med flair for komplekse IT-løsninger, der både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring fra større offentlige IT-organisationer, erfaring med moderne teknologier og EU-specifikationer. Du har en relevant IT-uddannelse f.eks. fra DTU, ITU, DIKU. Du kan også have opnået dine kompetencer gennem relevant erhvervserfaring.

Det er et krav, at du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen, samt at du proaktivt tager et ansvar for at få løst de knaster, der opstår i systemet. Hvis du også har kendskab til ITIL, Elasticsearch, Kibana, Jira og Confluence er det yderligere en fordel.

Dit kontor
Du bliver ansat i kontoret Moms Drift og kvalitet, og bliver en del af kontorets Moms driftsteam på 10 medarbejdere. Dine kommende kollegaer har forskellige it-faglige baggrunde og erfaringsniveauer, men har dét til fælles, at de alle er motiverede i forhold til at sikre en effektiv It-drift. Vi hjælper og støtter hinanden i at komme sammen i mål med vores opgaver, og nyder både det sociale og faglige fællesskab, når vi er sammen om opgaven. Der lægges stor vægt på videndeling og læring, og vi prioriterer trivsel og den enkeltes faglige og personlige udvikling i jobbet.

Med ca. 1800 ansatte i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er der ligeledes rige muligheder for karriereudvikling og for at møde nye spændende mennesker, enten i fagligt øjemed eller til sociale arrangementer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august 2024. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Jacob Brok på tlf. 72370613, eller systemejer Søren Cebula på tlf. 72372988. Send en sms og så vender vi retur.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085100

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet