Bliv en del af nyoprettet kontor med fokus på økonomistyring og projektkoordination

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et nyoprettet kontor, og vil du stå i spidsen for at vores drift og projekter gennemføres på det korrekte og løbende opdaterede økonomisk grundlag? Så er det måske dig, vi søger.

Det vigtigste er, at du har blik og interesse for de økonomiske detaljer og har lyst til at bringe din viden og produkter i spil i et komplekst styringssetup ved at understøtte forelæggelser af beslutningsnotater for styregrupper og linjeledelsen baseret på væsentlige bidrag fra projektledere, systemejere og kontorchefen samt din indsigt i det økonomiske grundlag.

Bliv en del af ERP-kontoret
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager drift og udvikling af Skatteforvaltningens IT-systemer og -værktøjer. I ERP-kontoret har vi fokus på at understøtte og udvikle den interne HR og finans systemunderstøttelse i tæt samarbejde med Administrations- og Servicestyrelsen. Vi når vores mål gennem videreudvikling af de eksisterende løsninger og IT-projekter som gør understøttelsen endnu bedre, samtidig med, at vi sikrer stabil drift og gør klar til overgang til næste generation af SAP i 2025/2026.

Dine primære opgaver
Du kommer til at spille en central rolle i kontoret, hvor du gennem dit brede overblik over økonomien på tværs af projekter og drift sikrer at økonomien er til rådighed, de rette stakeholders er involveret og den rette governance følges.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Vedligeholdelse af det økonomiske overblik for projekter, drift og mindre videreudviklingsopgaver
  • Bidrag til præsentationer, forelæggelser og notater f.eks. til styregruppen og ledelsen indenfor det økonomiske og procesmæssige område herunder specifikt i rammen af vores systemboard og IT-board, som er de primære beslutningsfora for vores opgaveportefølje
  • Interessenthåndtering og kommunikation
  • Koordinering af og opfølgning på godkendelsesprocesser
  • Journalisering, gerne som kontorets superbruger af journaliseringssystemet
  • Varetage forskellige ad hoc-opgaver typisk med korte deadlines
Om dig
Du behøver ikke have en masse viden om IT og IT-projekter for at være den rette til stillingen. Det er økonomi og processer, der skal have din interesse, og hvor vi forventer, at du har din erfaring. Hertil vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med ledelsesbetjening og processer for forelæggelser og interessenthåndtering i en offentlig organisation, da dine produkter bringes i spil i forskellige fora som fx vores systemboard og IT-board.

Du har naturligt flair for involvering af interessenter, kommunikation og etablering af gode processer, og du formår at have øje for detaljen i dine opgaver og samtidig bevare det store overblik. Du kommer til at have en bred kontaktflade, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde.

Da du bliver en del af et nyt kontor, forventes du også at bidrage til at skabe de fælles rammer og forme det endelige indhold i stillingen sammen med andre nye kollegaer og kontorchefen.

Vi ser gerne, at du enten har en relevant akademisk uddannelse eller har tilegnet dig tilsvarende kompetencer via dit arbejdsliv.

Mere om kontoret
Du bliver en del af et nyt kontor som skal skabe endnu bedre understøttelse af de interne HR og finansprocesser i samarbejde med den procesejende styrelse. Kerneopgaven for kontoret er at videreudvikle koncernens ERP systemlandskab baseret på bl.a. SAP og understøtte den løbende stabile drift gennem prioritering, kvalitetssikring og opfølgning på udviklings- og vedligeholdelses aktiviteter.

Kontoret er i opbygningsfasen, hvor vi skal overtage opgaver fra andre kontorer og skabe vores egen kultur og metode. Derfor er det vigtigt, at vi sammen har en proaktiv dialog med de andre kontorer og styrelser og etablerer vores processer og metoder på eksisterende best-practice og gældende governance.

Da vi allerede har mange kollegaer i andre kontorer, der kender rammerne for vores opgaveløsning, er der masser af viden og kompetence i organisationen, som vi skal integrere i vores arbejde, og det kræver, at vi er opsøgende og går i dialog.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 11. august 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Jakobsen på tlf. +45 7237 8319. Grundet ferieperioden må du gerne sende en sms hvis du vil vide mere, så vender Mads tilbage hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå case, logisk test og personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet