Søerne i Frederiksberg – Gåture og rekreation

Søerne er tre kunstige søer i København og ligger på grænsen til Frederiksberg. Tilsammen består de af fem bassiner adskilt af dæmninger og forsynes med vand fra Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen. Gåruten rundt om alle tre søer er 6,35 km lang og bruges dagligt af tusindvis af løbere, cyklister og gående. Historisk var søerne kendt som Peffling Søe, Sankt Jørgen Søe og Sorte Damb – navne der første gang optræder skriftligt i dokumenter fra 1619.
Hvor ligger søerne, og hvordan orienterer du dig der?
Søerne ligger mellem Frederiksberg Kommune og København, omkring den historiske vandvej mellem Gammel Kongevej i syd og Østerbrogade i nord. For Frederiksberg-beboere er korteste vej fra Falkoner Allé og Kingosgade. Sankt Jørgens Søs vestbred følger Svineryggen, stien der markerer kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København.
Administrativt tilhører søerne og vandfladen Københavns Kommune, men den vestlige promenade er naturligt udgangspunkt for beboere fra Frederiksberg-siden af kommunegrænsen. Omkring søerne ligger flere centrale rekreative og kulturelle punkter: Frederiksberg Have grænser direkte op til søernes sydende, Søndermarken ligger nordøst, og kulturlivet i Frederiksberg er repræsenteret tæt på området.
Hvilke søer indgår i området?
Området består af tre søer: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. Hver af disse søer er opdelt i bassiner adskilt af dæmninger og forbundet via rør under vandoverfladen.
| Sønavn | Dybde | Karakteristika | Særlige træk |
|---|---|---|---|
| Sankt Jørgens Sø | 4–5 meter | Dybest af søerne; skrå sider | Vestbred markerer kommunegrænse |
| Peblinge Sø | Ca. 2,5 meter | Lodrette granitkanter | Kunstigt anlagt karakteristika |
| Sortedams Sø | Ca. 2,5 meter | Lodrette granitkanter; kunstige øer | Fugleøen og Fiskeøen — ynglesteder |
Søernes kunstige karakter ses tydeligst i de lodrette granitkanter omkring Peblinge Sø og Sortedams Sø. Fugleøen og Fiskeøen i Sortedams Sø fungerer som ynglesteder for fugle. Vandets opholdstid i søerne er cirka et år, hvilket adskiller dem fra rindende vandløb.
Hvordan kommer du til søerne?
Fra Frederiksberg-siden er der flere naturlige adgangspunkter. Gammel Kongevej ved Planetarium fører direkte ud på Svineryggen langs Sankt Jørgens Søs vestbred. Fra nordvest kan du tilgå søerne via Kingosgade eller Falkoner Allé, som fører til Frederiksberg Have og derfra videre ned til søerne. Søerne ligger åbne uden hegn eller porte – du går ned til vandet fra nærmeste vej.
Hvornår blev søerne anlagt, og hvad betyder de for Frederiksberg?
Søernes historie går tilbage til middelalderen, da området var engarealer med en å, opdæmmet for mølledrift. Efter København-belejringen i 1523 blev søerne udvidet til voldgrave som del af byens befæstning – de kunne oversvømmes for at afskrække angribere. Fra da af havde de en dobbelt rolle som militær barriere og vandkilde. For Frederiksberg blev søerne gennem århundreder en fælles baggård.
Hvordan blev søerne skabt?
I 1619 indgik Christian 4. et mageskifte, der gav kongen råderet over søerne mod at modtage Ordrup Sø til gengæld for 150 karper årligt. Ved dette mageskifte optræder søernes tre navne første gang skriftligt: Peffling Søe, Sankt Jørgen Søe og Sorte Damb. Fra 1600-tallet forsynede søerne København med drikkevand via rørsystemer til blandt andet Rosenborg Slot, Nyboder og Christianshavn – en funktion de havde til de første moderne vandværker blev opført omkring 1850.
Sankt Jørgens Søs vestbred har gennem århundreder været baggård for Frederiksberg-beboere. Den grænse Svineryggen markerer i dag er ikke kun administrativ – den afspejler Frederiksbergs og søernes delte historie siden bydannelsens tid. Søerne regulerer byens mikroklima, tiltrækker fugleliv og fungerer som fælles rekreativ ressource på tværs af kommunegrænserne.
Hvad kan du lave omkring søerne, og hvilke muligheder har du?
Søernes sammenhængende gåtur på 6,35 km har fladt, jord- og grusbelagt underlag og egner sig til gåtur, løbetur og cykling året rundt. Stisystemet er åbent uden niveauforskelle, så du kan starte og slutte hvor du vil. Promenaden er åben 24/7 året rundt uden billetter eller formelle åbningstider.
Underlagets flade karakter gør det muligt at løbe hurtigt uden risiko for stød fra ujævnt terræn. Brede græsskråninger langs vandkanterne giver plads til at stå stille og nyde udsigten. Der findes bænke langs ruten og picnic-områder på græsskråningerne, især ved søernes syd- og vestside. En hel runde på 6,35 km tager cirka 40 minutter for løbere, omkring en time for gående.
Hvor langt er der rundt omkring søerne?
Gåruten rundt om alle tre søer er 6,35 km lang og helt cirkulær, så du slipper for at vende om. Frederiksberg Have ligger umiddelbart syd for søernes sydende, og Søndermarken udvider mulighederne for længere ture.
Hvad gør folk omkring søerne?
Løbeture og gåture er de mest udbredte aktiviteter. Cykelture langs promenaderne er populære blandt pendlere og familier. Picnic på græsskråningerne om foråret og sommeren tiltrækker mange besøgende. Fugleiagttagelse er særligt populært om efteråret og vinteren, når trækfugle kommer – Fugleøen og Fiskeøen i Sortedams Sø er ynglesteder der tiltrækker fugleinteresserede året rundt.
Om vinteren, når frosten sætter ind og isen lægger sig, omtales søerne som naturlige skøjtebaner. Skøjteløb er dog sæsonafhængigt og kræver, at isen er tyk nok – Københavns Kommune anbefaler altid at tjekke aktuel istykkelse inden brug via deres hjemmeside eller ved direkte kontakt. Badning frarådes kraftigt, da vandkvaliteten ikke er egnet dertil. For den aktive Frederiksberg-beboer giver søernes rute et oplagt dagligt supplement til den øvrige indsats for sundhed i Frederiksberg.
Kan alle benytte søerne, og hvilke regler gælder?
Søernes promenader er åbne for alle hele døgnet året rundt uden billetter eller lukningstider. Stisystemet er fladt uden trapper og fremkommeligt for barnevogne og kørestole. Størstedelen har fast belægning eller velholdt grus. Frederiksberg Kommune kan kontaktes for rådgivning om specifikke handicap-tilgange.
Hunde skal være i snor hele turen. Søernes vandflader er åbne kun for mindre både – jetski og motorbåde er ikke tilladt. Fugleøerne i Sortedams Sø er ynglesteder, der ikke må forstyrres. Badning frarådes af hensyn til vandkvaliteten. Cykling er tilladt på hele ruten.
Hvem må gå omkring søerne?
Alle kan gå på søernes promenader uden tilladelse eller forhåndsregistrering – beboere, turister, løbere, cyklister og familier. Adgangsvilkårene er de samme hele vejen rundt. Spørgsmål om arrangementer eller vandfladen kan stilles til Københavns Kommune Parkadministration eller Frederiksberg Kommunes turistkontor.
Søerne trækker folk fra hele byområdet. Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg og Vesterbro mødes her. Østre Gasværk Teater på Østerbro og Hostrups Have på Frederiksberg-siden ligger inden for kort afstand.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er søernes dybde, og hvad varierer den mellem de tre søer?
Sankt Jørgens Sø er dybest med 4–5 meter og har skrå sider, mens Peblinge Sø og Sortedams Sø er cirka 2,5 meter dyb med lodrette granitkanter. De lodrette granitkanter viser, at søerne er kunstigt anlagte. I Sortedams Sø ligger to kunstige øer – Fugleøen og Fiskeøen – der fungerer som ynglesteder for fugle.
Hvorfor blev søerne i København oprindeligt anlagt?
Søerne begyndte som en opdæmmet å i middelalderen for mølledrift. Efter København-belejringen i 1523 blev de udvidet til voldgrave som del af byens befæstning – de kunne oversvømmes for at afskrække angribere. Fra 1600-tallet forsynede de også København med drikkevand via rørsystemer til blandt andet Rosenborg Slot og Nyboder.
Kan man bade i søerne?
Nej, badning og svømning frarådes kraftigt. Vandkvaliteten i søerne er kunstig og ikke egnet til badning. Søerne er ikke naturlige badevande, og det er vigtigt at understrege denne forskel for alle, der besøger området.
Hvad er søernes vands opholdstid?
Vandets opholdstid i søerne er cirka et år, hvilket adskiller dem fra rindende vandløb. Søerne forsynes med vand fra Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen og består af fem bassiner adskilt af dæmninger.