Hostrups Have – Grønt åndehul på Frederiksberg

Hostrups Have er en stor funktionalistisk boligbebyggelse på Frederiksberg, opført i 1935–1936 af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen. Med ca. 674 lejeboliger og et grønt parkanlæg i midten er komplekset Danmarks største bevarede modernistisk arkitekttegnede ejendom og et af bydelens mest markante kvarterer.

Hvornår blev Hostrups Have bygget?

Hostrups Have går tilbage til 1935, da grundstenen blev lagt den 20. juni af statsminister Thorvald Stauning. Arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen tegnede bebyggelsen i dansk funktionalisme: rene linjer, røde teglsten og fem etager uden ornamenteringer. Funktionalismen kontrasterede kraftigt med den historicisme, som prægede øvrige samtidige etageejendomme i København.

Grunden havde en lang industrihistorie bag sig. Rubens Bomuldsspinderi lå her fra 1857 til 1927, da det lukkede og siden blev revet ned. Fra 1927 til 1935 lå området brak, inden bygherren Harald Simonsen — i samtiden kaldt "Guld-Harald" — satte gang i projektet. Berthelsen (1881–1939) skabte dermed en helhed, som både reformerede Rolighedsvejs karakter og blev et forbillede for dansk modernistisk boligbyggeri.

Hvad lå på området før?

Før Hostrups Have rejste sig på Rolighedsvej, dækkede Rubens Bomuldsspinderi området. Spinderiet var i sin tid én af Frederiksbergs største industrivirksomheder og lå på grunden fra 1857 til sin lukning i 1927. Da fabrikken blev nedrevet i 1927, lod Simonsen og Berthelsen det store grunde blive til moderne boligkompleks.

Hvordan er området udviklet siden?

Under den tyske besættelse 1940–1945 fik Hostrups Have en rolle i den danske modstandsbevægelse. Holger Danske drev et hemmeligt trykkeri i en kældergang under en legetøjsbutik i komplekset, hvorfra illegale blade blev distribueret. Siden 2017 har Heimstaden Danmark moderniseret ledige lejligheder med nyt køkken og badeværelse. Komplekset er udpeget som bevaringsværdigt på trin 4.

Hostrups Have som andelsboligforening

Hostrups Have rummer i dag ca. 674 lejeboliger, men fra 2007 til 2016 var hele bebyggelsen organiseret som Danmarks største andelsboligforening. A/B Hostrups Have blev stiftet i 2007, da beboerne med 92 procents stemmetilslutning købte ejendommen fra Lægernes Pensionskasse for 1,125 milliarder kroner.

Hvem var andelsmedlemmer?

De eksisterende lejere blev andelsmedlemmer ved stiftelsen i 2007 og overtog ejerskabet i fællesskab. Næsten alle 679 beboere deltog, hvilket gjorde det til en af de største andelsboligtransaktioner i dansk historie og gav beboerne direkte indflydelse på drift og vedligeholdelse.

Hvad betyder andelsboligforening?

En andelsboligforening er en kollektiv ejerskabsmodel, hvor beboerne i fællesskab ejer ejendommen og betaler en månedlig boligafgift i stedet for husleje. Den enkelte andelshaver ejer ikke sin lejlighed direkte, men en andel af foreningens samlede formue. A/B Hostrups Have åbnede konkurs den 9. december 2016. Siden 1. september 2017 ejes ejendommen af det svenske ejendomsselskab Heimstaden Danmark.

Hvor ligger Hostrups Have på Frederiksberg?

Hostrups Have ligger på Rolighedsvej, postnummer 2000, Frederiksberg, og dækker ca. 60.000 m² mellem Rolighedsvej mod nord og Sankt Nikolaj Vej mod syd.

Mod øst støder området op til Falkoner Allé, Frederiksbergs centrale færdselsåre, som giver god forbindelse til resten af bydelen og til det offentlige transportsystem. Mod vest ligger de grønne kiler, der forbinder Hostrups Have med de store Frederiksberg-parker. Bebyggelsens centrale placering betyder, at dagligvarebutikker, restauranter og kulturtilbud ligger inden for kort gangafstand — og at man hurtigt kan nå både det indre København og de roligere dele af Frederiksberg ved kommunegrænsen.

Navnet Hostrups Have er en hyldest til forfatteren Jens Christian Hostrup (1812–1892), som boede på landstedet Rolighed tæt ved Rolighedsvej — netop dér, hvor bebyggelsens puls i dag slår.

Hvad kan man lave i Hostrups Have?

Bebyggelsens centrale parkanlæg har gamle træer, klippede plæner, staudebede og klassiske skulpturer og tjener som grønt samlingspunkt året rundt.

I parkanlægget finder man Gunnar Hammerichs skulptur Hvilende Kvinde fra 1937 og en statue af skuespilleren Poul Reumert i rollen som Løjtnant von Buddinge fra Hostrups skuespil Genboerne, udført af Henning Koppel i 1942. Om sommeren bruges plænerne til ophold og sammenkomster; om vinteren skabes en mere tilbagetrukket atmosfære med blottede træer og staudeberets konturer.

Frederiksberg Have og Søndermarken ligger inden for gåafstand og tilbyder skov, søer og historiske anlæg. Damhussøen ligger lige i nærheden med mulighed for løb, cykling og fuglebeskuelse.

Facaderne i røde teglsten, altanerne, granit- og travertinbeklædning og det originale neonskilt er detaljer, der tiltrækker arkitekturinteresserede. Bebyggelsen er en sjælden dansk funktionalistisk helhed i denne størrelse og er bevaringsværdig på trin 4. Lokale arkitekter i Frederiksberg arbejder med bevaringen.

Hvor kan jeg finde lejeboliger i Hostrups Have?

Ledige lejeboliger annonceres på Heimstaden Danmarks hjemmeside og spænder fra 2 til 6 værelser og cirka 60 til 205 m².

Hvem ejer og driver lejlighederne i dag?

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden Danmark ejer og driver bebyggelsen siden 2017 og moderniserer ledige lejligheder med nyt køkken og badeværelse. Komplekset rummer cirka 674 lejeboliger og cirka 30 erhvervslejemål.

Beboerrepræsentationen mødes årligt med Heimstaden om drift og fælles anliggender.

Ansøgning om lejlighed sker via Heimstadens digitale venteliste. Huslejer reguleres efter lejelovgivningen.

Hostrups Have huser også en række kendte adresser i kulturhistorisk forstand. Statsminister Jens Otto Krag og statsminister Poul Schlüter boede begge i bebyggelsen i 1950'erne, og møbeldesigner Børge Mogensen havde adresse på Hostrups Have 24. Forfatter Klaus Rifbjerg boede her i slutningen af 1950'erne, og skuespillere som Marguerite Viby, Susse Wold og Ellen Jansø har også haft hjem i komplekset. Den slags beboerhistorie er med til at forklare, hvorfor Hostrups Have stadig fylder i Frederiksbergs kollektive bevidsthed — ikke blot som bygning, men som kulturelt sted. En anden stor Frederiksberg-ejendom fra samme epoke er Aksel Møllers Have, som også er bygget af Harald Simonsen og giver et godt sammenligningsgrundlag for, hvordan 1930'ernes boligambitioner formede bydelen.