BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Frederiksberg har vi et mål om at fremme aktive og bæredygtige transportvaner for at sikre god mobilitet i byen samt en tryg og sikker by. Vi arbejder derfor aktivt med trafikplanlægning og bæredygtig mobilitet. Og vi udarbejder analyser, planer og udvikler og anlægger projekter i byen, der skaber både trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed. Vi søger en erfaren, strategisk dygtig og engageret trafikplanlægger, som vil stå i spidsen for vores hastighedsplan, uheldsstatistik og vores samarbejde med politiet samt bidrage med et strategisk perspektiv på den kollektive trafik . Du skal have erfaring i at vurdere og planlægge trafikale forhold, og have erfaring med at arbejde i en kommunal kontekst og med borgeren i centrum.
Som strategisk trafikplanlægger forventes du at tage ansvaret for hele opgaven - herunder inddragelse på tværs, borgerdialogen, politisk godkendelse, udførsel og implementering. Det er derfor vigtigt, at du har et helhedsperspektiv på projektledelse og både er god til at tænke på tværs, inddrage, koordinere og vidensdele samtidig med, at du har erfaring med trafikplanlægning og udførsel, fremme af mobiliteten og strategisk forståelse for planlægning af den kollektive trafik. Du skal også have en forståelse for det at arbejde i en politisk organisation, hvor borgeren er i centrum. Din rolle vil både være som projektleder på de enkelte opgaver samt koordineringen internt og eksternt, men også som ansvarlig på en række ad-hoc opgaver på trafikområdet.
Dine arbejdsopgaver kommer primært til at være:
- Implementering og opfølgning på hastighedsplanen, som netop nu er i politisk behandling – herunder udførsel af opfølgende projekter
- Udarbejdelse og opfølgning på uheldsstatistik og årlig uheldsrapport
- Tovholder for samarbejdet med politiet – herunder planlægning af kvartals -og halvårlige møder
- Sekundant og bidragsyder til vores projektleder i forhold til strategisk planlægning af metro og busser
- Trafikplanlægning – herunder vurdering, granskning og kvalitetssikring af trafikale forhold på enhedens egne projekter samt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og helhedsplaner – herunder anlæg af cykelstier, klimatilpasning m.m.
- Generel myndighedsbehandling, dialog med politiet og besvarelse af borgerhenvendelser om trafikale forhold
- Udarbejdelse af udvalgssager og svarudkast for borgmester og udvalgsformand
- har en relevant akademisk uddannelse
- har erfaring med strategisk trafikplanlægning
- har min. 3 års erfaring som trafikplanlægger – gerne med anlægserfaring med mindre projekter i det offentlige rum
- har evner og erfaring inden for planlægning af den kollektive trafik
- er vant til at samarbejde og begå sig i relation til eksterne samarbejdsparter
- har gode samarbejds –og kommunikationsevner og forstår værdien af at opbygge gode relationer, inddrage, koordinere og dele viden – både internt og eksternt
- forstår og anerkender, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation
- er struktureret, ansvarlig og prioriterer aktiv økonomi- og tidsstyring
- er forudseende og kan tage initiativ – herunder identificere og tage højde for særligt vigtige fokusområder
- formår at tænke ”hele vejen rundt” om projekterne i forhold til den politiske proces, dialog med borgerne, ekstern kommunikation m.m.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse i stillingen er planlagt til d. 1. marts 2024. Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen omkring kompetenceafdækning og -interviews. Vi modtager og behandler løbende ansøgninger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her: https://www.frederiksberg.dk. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Peter Raaschou på tlf. 2898 4229 i perioden 13. – 23. november og herudover Trafik –og Byrumschef May Lundsgaard på tlf. 2898 4241, hvis du vil vide mere om stillingen.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941084