BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har i mange år haft en større del af vores lønproces udliciteret. D. 1.1. 2024 tager vi lønnen fuldt hjem. Vi har allerede ansat to dygtige lønkonsulenter, men har brug for flere kolleger i lønteamet.
Klassiske løn-opgaver
Opgaverne er de klassiske i et lønteam: Vi følger medarbejderne fra start til slut i deres ansættelse og sørger for, at dokumentationen af deres ansættelse er på plads. Vi laver lønudspil til lederne i forbindelse med rekruttering, opretter ansættelsen og vi holder styr på alle ændringer i løbet af ansættelsen. Vi støtter organisationen i forhold til sygdom, barsel og ferie og slutteligt gennemfører vi opsigelsen og afslutter lønnen.
I teamet har vi opdelt organisationen imellem os, så vi hver understøtter en mindre del. Det giver mulighed for at lære ”sine” ledere godt at kende og blive skarp på de særlige overenskomster og arbejdstidsregler der gælder i den del af organisationen man selv understøtter. Er man grøn, får man støtte fra kollegaerne i teamet til at løfte ansvaret.
Ud over driften, er der en håndfuld opgaver som du kan være med til at løse, hvis du har kompetencerne og interessen. Eksempler på sådanne opgaver: Trække statistik i lønsystemet til andre afdelinger, udarbejde og opdatere vejledninger, skrive indlæg til HR-nyhedsbrevet, eller indgå i interne arbejdsgrupper der optimerer vores processer.
Detaljeorienteret lønmedarbejder
Måske giver det sig selv, men vi skriver det alligevel: Vi vil gerne have, at du kan regne :-)
Vi forestiller os at du har erfaring fra et lønkontor - helt ideelt fra en kommune eller region.
Du kan gennemskue lønsedler, fortolke overenskomster og beregne skat, og det vil gøre din onboarding nemmere, hvis du tidligere har arbejdet i kommunale lønsystemer. På Frederiksberg arbejder vi i Silkeborg Data.
I forbindelse med at vi tager lønnen hjem, er der nogle opgaver der er nye for os. Hvis de også er nye for dig, indgår du i træningen sammen med os andre, hvis du har erfaring med disse opgaver, trækker vi meget gerne på den. Der er f.eks. tale om:
- Manuel årsopgørelse
- Tælleværker
- E-indkomst
- Skyldig løn
Da vi skal have flere nye kollegaer, er der plads til både produktive drift-medarbejdere med faste arbejdsopgaver og stor forudsigelighed i hverdagen og lønkonsulenter som udover de faste opgaver også har blik for nye måder at tilgå kendte opgaver.
”Jeg brænder for at lønnen bliver rigtig i første hug – det er så vigtigt for så mange mennesker”Fortæller Heidi Bauer
Derfor håber vi, at du – ligesom vi - er ansvarsbevidst, detaljeorienteret og sørger for at opgaverne bliver fulgt til dørs.
Ansvar, selvstændighed og fleksibilitet
Vi er 12 kollegaer i teamet – en god blanding af erfarne Frederiksberg-medarbejdere og helt nytilkomne. Vi sidder på 5. sal på Frederiksberg Rådhus sammen med resten af HR. Vi bruger løbende hinanden til faglig sparring og støtter hinanden i perioder med særligt pres.
”Ud over opgaverne og kollegaerne, så holder jeg meget af den store frihed jeg har i det her job! Jeg planlægger selv mine opgaver, og kan arbejde hjemme hvis der lige er behov for det”Siger Theis Dankert
Vi prøver at ramme en fin balance mellem arbejde og fritid, mellem kontor og hjemmearbejde og mellem tid til fordybelse og tid til relationer på tværs af teamet.
”Tillid betyder meget for mig. Jeg tror på at mine medarbejdere kan og vil selv – det bygger vi sammen de store linjer på.”Siger Cornelia Gadmar Helles om sin ledelsesstil
Det praktiske
- Stillingen er i udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for at drøfte lidt færre timer, hvis du har behov for det.
- Frederiksberg Rådhus – Smallegade 1, 2000 F
- Løn og vilkår efter overenskomst.
- Ansøgningsfrist onsdag den 22. november 2023, kl. 12.00.
- Du kan forvente to samtaler, mandag og onsdag i uge 48
Souschef i HR Cornelia Gadmar Helles: 3821.2212
Faglig koordinator Theis Dankert: 3821.2225
Se også
https://jobspots.egaruda.com/frederiksberg-kommune-/2023-lonkonsulent-prnscj.mp4
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939030