VIL DU VÆRE HR-PARTNER I ERHVERVSMINISTERIETS DEPARTEMENT?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv i en rolle som opsøgende HR-partner, der medvirker til, at ledelsen får en kompetent og serviceminded HR-sparring, og er du samtidig motiveret for at udvikle din HR faglighed inden for en stor koncern med mange muligheder? Så er denne stilling en oplagt mulighed for dig.

Vi søger en dygtig kollega til Erhvervsministeriet Koncern HR, hvor du det første år vil prøve kræfter af som HR-partner i Erhvervsministeriets departement i et barselsvikariat. Koncern HR er en stor afdeling, hvor der løbende udvikles, som giver mulighed på tværs og vi vil sammen se på i hvilket HR-team det giver værdi, at du skal fortsætte med at lægge din energi i efterfølgende.

Erhvervsministeriets Koncern HR består af ca. 45 dedikerede medarbejdere fordelt på fem teams; HR-partner, HR-rekruttering, HR-organisation, HR-Jura og HR- administration.



En bred vifte af HR-paletten

Som HR-partner i Erhvervsministeriets departement bliver du en del af et lille engageret team, hvor du sammen med en anden HR-partner og HR-rekrutteringspartneren løser HR-relaterede opgaver i departementet – store som små. I koncern HR henter du faglige sparring og inddrager de øvrige teams i opgaveløsninger afhængigt af opgavens karakter.

Din hverdag som HR-partner vil være præget af stor variation og opgaverne spænder vidt. Du arbejder tæt sammen med departementets chefer, besvarer konkrete HR spørgsmål, løser små og store ad hoc opgaver og bidrager til større projekter i organisationen. I rollen som HR-partner er ledelsesunderstøttelse omdrejningspunkt for dine opgaver. Det betyder, at du med din faglighed kan klæde vores direktion og øvrige ledere bedst muligt på.

Problemstillingerne kan være alt fra personalejuridiske spørgsmål til større ledelsesmæssige udfordringer. Din rolle er, at fortælle, hvilke rammer cheferne har, men også hvordan de kan spille bolden inden for de rammer, som findes. Du skal altså have en pragmatisk tilgang, som dog også altid er juridisk korrekt. I opgaveløsningen er det vigtigt, at du formår at inddrage og bringe koncern HR’s mange kompetencer i spil ved at sparre med dine kollegaer på tværs af Koncern HR. På den måde sikrer vi den bedste løsning på de problemstillinger, som cheferne står med.

De større opgaver er fastlagt i HR-årshjulet, herunder blandt andet lønforhandlinger, MUS, samarbejdsudvalgsmøder og gennemførelse af medarbejdertrivselsundersøgelser og lederevalueringer. Det er din opgave at planlægge, gennemføre og følge op, så vi sikrer, at de kommer i mål til rette tid og med høj kvalitet. Du vil ligeledes få en væsentlig rolle i at bidrage til udviklingsprojekter i organisationen med henblik på fortsat at sikre, at departementet er en attraktiv arbejdsplads samt være go-to for departementets medarbejdere omkring fx barsel, ferie og sygdom, ligesom at der vil være administrative opgaver, som skal løses. Du vil også skulle bistå i rekrutteringer, herunder rekruttering af chefer.



Fagligt velfunderet med en empatisk tilgang

Vi forestiller os, at du har erfaring med HR og trives i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere, da du er chefens og direktionens sparringspartner inden for hele HR-paletten. Dette kræver empati og en evne til at sætte sig ind i den enkelte chefs specifikke behov. Vi forventer ikke, at du har svaret på alting, men du skal kunne gennemskue, hvornår du selv løber med bolden, og hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage dine andre kolleger i Koncern HR i opgaveløsningen – spørg hellere én gang for meget.

Vi lægger desuden vægt på, at:

  • Du har en god forretningsforståelse, og omsætter HR-tiltag til konkrete handlinger
  • Du har en proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne og har fokus på, hvordan HR kan bidrage bedst muligt til at nå organisationens mål
  • Du besidder overblik og arbejder struktureret og præcist
  • Du udstråler en naturlig robusthed, og du evner balancen mellem at stikke fingeren i jorden og bruge din gennemslagskraft


Om ansættelsen
Arbejdsstedet vil det første år primært være i Erhvervsministeriets departement på Slotsholmen, som HR-partner i et barselsvikariat, hvor vi hver onsdag samles i Koncern HR, der holder til i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby. Du vil få 13 HR-partner-kolleger og teamet ledes af en teamleder for HR-partnerne, som du også vil referere til.

Koncern HR består af 5 teams, hvor der løbende udvikles og opstår muligheder på tværs og vi vil på den baggrund sammen se på i hvilket HR-team det giver værdi, at du skal fortsætte med at lægge din energi i efterfølgende. Det er derfor vigtigt, at du synes alle aspekter inden for HR er spændende.

Du ansættes i en fast stilling efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, som udgangspunkt som fuldmægtig, men det afhænger af kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen eller om løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte teamleder for HR-partnerteamet Jeanette Nielsen på 91 33 70 77 efter d.8. august.


Er du interesseret?

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul senest den 13. august 2023. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler forventes afholdt i uge 33-35. Vi benytter tests og case i forbindelse med 2. samtalerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170766&DepartmentId=6208&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878065

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet