BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores boghandlere skal på en velfortjent orlov, søger vi en ny kollega til vores boghandel på CBS til et 3½ måneders vikariat med start d. 1.august.
Som boghandler i Academic Books på CBS bliver du en af i alt 6 kolleger som alle arbejder for at give vores kunder den bedst mulige oplevelse.
Du vil i dit arbejde stifte bekendtskab med en bred vifte af almene butiksopgaver. Du vil få medansvar for kundeekspedition og kassebetjening, bestillinger, fakturering, ud- og nedpakning, på pladssætning af bøger, samt planlægning og udførelse af pop-op salg på andre adresser. Alt sammen i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vores forventninger til dig:
- Du er meget salgs- og serviceminded
- Du kan arbejde systematisk, struktureret og detaljeorienteret og formår at bevare overblikket
- Du kan arbejde selvstændigt, opsøgende og er handlekraftig
- Du har gode IT færdigheder og er fortrolig med officepakken på brugerniveau
- Du har gode danske og engelske sprogfærdigheder, både i skrift og tale.
- Du trives i et til tider hektisk miljø med mange bolde i luften.
- Du er fleksibel, mødestabil, har godt humør og er en aktiv medspiller.
Med den rigtige person, er uddannelsesmæssig baggrund ikke så vigtig, men du må meget gerne have butikserfaring.
Vi kan tilbyde dig:
- 37 timers arbejdsuge mandag til fredag, + 3-4 lørdagsvagter hen over august-september.
- Varighed: 1.august til medio november 2024
- God løn med en sundhedsordning
- En hverdag med udfordringer som du i høj grad selv har indflydelse på
- Et spændende fagligt miljø med søde kollegaer og en uhøjtidelig atmosfære
Hvis du kan se dig selv som medarbejder hos Academic Books på CBS, så tøv ikke med at sende din motiverede ansøgning på mail til Butikschef Ronni Jørgensen, ansoegning@academicbooks.dk senest d. 17.juni 2024.
Ring også meget gerne og hør mere om jobbet på 44 22 38 70 hos Butikschef Ronni Jørgensen, eller Teamleder Jørn Thomsen.
Grundet den kommende sommerferieperiode, afholder vi samtaler løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Academic Books er sammen med Forlaget Samfundslitteratur, en del af SL fonden, som er en erhvervsdrivende Non-profit fond med speciale i udgivelse og salg af litteratur til mellemlange videregående uddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Academic Books CBS, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061387