Videnskabelig medarbejder ved Center for Landmilitære Operationer ved Forsvarsakademiet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer, Center for Landmilitære Operationer (CLO), søger en videnskabelig medarbejder med tiltrædelse snarest muligt.
Som videnskabelig medarbejder, skal du have lyst og evne til at bidrage til at skabe viden om nutidens og fremtidens landmilitære operationer.

Om os

Du bliver en del af CLO som ligger under Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. CLO som er organiseret i fire elementer, hvoraf tre af dem er ansvarlige for henholdsvis undervisning på Operations- og Føringsuddannelsen, Føringskurset og den Militære Diplom Uddannelse. Det sidste element er Forsknings- og Udviklingselementet, og det er her du vil blive tilknyttet.

Forsknings- og Udviklingselementet er ansvarlige for at gennemføre udvikling inden for landmilitære operationer til støtte for centerets uddannelser, og bredt i Hæren. Forsknings- og Udviklingselementet er således en central aktør for Forsvarsakademiet og Hæren vedrørende projekter omhandlende landmilitære operationer. Dette i form af litteratur, doktriner, reglementer, undervisning og seminarer til gavn for uddannelsen af hærens officerskorps.

Elementet består af fire majorer, heraf én Ph.d. og én kommende Ph.d. studerende, samt en videnskabelig medarbejde. Herudover kan eksternt militært personel, assistenter, studentermedhjælpere og praktikanter tilknyttes elementet på ad hoc basis.

Arbejdet i centeret og elementet er præget af en vekselvirkning mellem udvikling (doktrinudvikling), formidling (undervisning af studerende) og professions-fastholdelse (støtte til hærens operative enheder).

Vores fokus er den militære profession, hvor den ultimative udfordring er føring og ledelse af landmilitære enheder i kamp. Tilsammen består centeret af over 30 officerer.

Om stillingen

Som videnskabelig medarbejder vil du udføre eller bistå CLO med udviklingsopgaver inden for områder: konventionel krig, stabiliseringsoperationer, nationale operationer og fremtidens kampplads. Det vil omfatte såvel researchopgaver som deltagelse i udarbejdelsen af udviklingsprodukter. Du vil således få mulighed for at tage del i den konkrete produktion af artikler, rapporter og lignende – og dermed få indblik i og erfaring med, hvordan udvikling inden for det landmilitære domæne produceres, publiceres og formidles.

Om dig

Du har en operativ baggrund i hæren og er en erfaren kaptajn, som har en stor interesse i militære operationer. Du har indsigt i og forståelse for indsættelse af landmilitære troppeenheder også gerne i en joint ramme. Ud over at være stærk taktisk funderet, skal du samtidigt have (eller kunne udvikle) en helhedsforståelse til at favne hærens nuancer og kompleksitet.

Det er en fordel, såfremt du har erfaring fra tidligere tjeneste ved en bataljon, brigade, division eller korps samt erfaring med at arbejde i operative stabe, gerne i et internationalt miljø fra udsendelser eller udstationering. Alternativt ser vi gerne, at du tidligere har arbejdet med studie- og udvikling og/eller forskning.

og / eller

Du har en kandidatuddannelse fra en højere læreanstalt, eller lignende. Det vil være særligt relevant, hvis du for nylig har afsluttet en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, ligesom det vil være en fordel, hvis du har en interesse for danske og internationale forhold vedrørende landmilitære operationer, krigshistorie og krigsteori samt andre forhold, der relatere sig til den landmilitære profession.

Da du vil indgå i CLO udviklingsarbejde, er det vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og at du har en interesse for udviklingsarbejdet og det udviklingsmæssige håndværk.

Ansættelsesvilkår

Som militær besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos leder af Forsknings- og Udviklingselementet major Kenneth Nymand Pedersen på telefon 2544 7399.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 14. december og samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket nedenfor. I forbindelse med din ansøgning opfordrer vi dig desuden til – hvis muligt – at medsende et eller flere eksempler på videnskabelig tekst, som du har skrevet. Det kunne være dit speciale, dine eventuelle publicerede forsknings- eller formidlingsarbejder, eller anden type faglig tekst.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hærens Officersskole Frederiksberg Slot Postboks 314, Roskildevej , 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet