BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et ansvarsfuldt og givende arbejde, hvor borgernes trivsel, er er i højsæde? Kan du skabe rolige omgivelser og give omsorg hvis en beboer har behov for nærvær og ikke kan finde ro selv?
Har du lyst til at arbejde dag, aften i vagter på op til 16 timer. Hvor opgaven er at understøtte det program der er lavet at borgernes kontaktpersoner.
Kan du find dit indre legebarn frem og gå fra at spille PlayStation, over til at lege du er Smølfine? Kan du skabe ro, med et tæppe eller vandre ud på en energisk gåtur? Så er dette måske stillinger for dig!
Vi søger snarest, eller senest pr 1. juni, vikar kollegaer til vores solisttilbud på Frederiksberg.
Lidt om Solisttilbuddet:
Solisttilbuddet er et § 108 tilbud til borgere for behov for særlig individuelt tilrettelagt tilbud. Støtten søges tilpasset i samarbejde med borgerne ud fra ønsker, håb og drømme for deres liv. Pårørende spiller en vigtig rolle i disse borgeres liv. Samarbejdet med disse vægtes derfor højt.
I dette konkrete tilbud bor der to borgere, og du ansættes til at kunne støtte begge.
Om stillingerne:
- Vi søger kollegaer der har lyst til at springe til, og kan være noget helt særligt for vores beboere, når de har behov.
For stillingen gælder at du skal samarbejde tæt med borgerne om støtte til hensigtsmæssig døgnrytme, medicin håndtering og tilbyde personlig pleje ved behov.
Det er et mål at begge borgere skal have et aktivt liv som skaber glæde og livskvalitet, og vi ligger derfor stor vægt på at skabe rolige omgivelser der kan give roen om natten når borgerne mærker indre uro.
De pårørende ser det som vigtigt:
At du har gode menneskelige kompetencer og et varmt fagligt hjerte. At du fremstår moden og har erfaring med brugere der generelt er udfordret indenfor kommunikation og adfærd grundet deres tidlige udviklingstrin. At du har erfaring med relations dannelse og mentalisering med sårbare mennesker, og at du evner at aflæse, tyde, samt respektere nonverbale signaler fra borgeren. De pårørende er videre tydelig på at din evne til at kunne omsætte humor i en faglig kontekst, bliver vigtigt.
At du har pædagogiske ambitioner, og er bevidst på at selv små succes oplevelser betyder at dine handlinger har gjort en stor forskel. At du har en pædagogisk rygsæk hvor du evner at håndtere både forudsigelighed og hurtige ændringer i en og samme handling. At du bidrager aktivt til at evaluere og justere de pædagogiske handlinger på vej mod målet, og forstår vigtigheden af at vejen omkring mange delmål kan være lang, udfordrende men også rigtig spændende.
At du forstår pårørendes betydning i borgerens liv, hvor både historien og de mange relationer kan give erfaringssvar som kan bidrage konstruktivt ind i det pædagogiske arbejde. At du i dit samarbejde med pårørende, forstår forskellen på deres position til borgeren og din egen, og derfor håndterer de forskellige følelsesmæssige reaktioner de pårørende kan vise i samarbejdet. Denne forskel til trods, samarbejder du konstruktivt og taler med de pårørende om både det gode og det som udfordrer i samarbejdet.
At du har erfaring med at være i relation med borgere der også indbefatter et arbejde med personlig pleje og hygiejne.
Vi, dine fremtidige kollegaer, fremhæver:
At vi er enige i ovenstående fra de pårørende og tilføjer som vigtigt at:
- du møder mennesker med handicap og funktionsnedsættelser respektfuldt og med en tilgang som stiller skarpt på borgerens ønsker, håb og drømme.
- du formår arbejde motiverende, også når borgeren selv har svært ved at finde motivation, herunder også til en god døgnrytme.
- du ser pårørende som vigtige i borgerens liv, og du værdsætter at de pårørende deler af egne erfaringer og at de interesserer sig for det arbejdet du gør. Du vægter samarbejdet højt.
- du er en teamplayer som forstår vigtigheden af fagligt samarbejde, også når det ikke går din vej. Dette til trods, evner du at arbejde selvstændigt.
- du er modig og reflekterer over din og vores tilgang til borgeren, og du evner at se dig selv fra borgerens perspektiv.
- du falder godt ind med os andre, da også du værdsætter et godt og uformelt arbejdsmiljø
Til sidst vil vi nævne at vi er et botilbud i udvikling og at vi kontinuerligt arbejder med at forbedre borgernes hverdag.
Vi forestiller os at du har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. Men tænker du selv at du kan byde relevant ind, må du endelig ikke holde dig tilbage med at søge.
Så til det praktiske:
- Ansøgningsfristen er fredag den 19.april 2024.
- Ansættelsessamtalerne bliver afholdt mandag 22. april 2024. Ved samtalerne vil du møde borgernes pårørende, dine kommende kollegaer og tilbuddets ledelse.
- Løn- og ansættelsesvilkår i hht. Frederiksbergs kommunes overenskomst med den relevante faglige organisation efter principperne om Ny løn.
- Der skal fremvises straffeattest (den udvidede / offentlige) inden ansættelse i stillingen.
- På tilbuddet er der indført røgfri arbejdstid, den forventes du at efterleve.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lorenzen på telefon 2898 2145, eller institutionsleder Lise Kivijervi på telefon 2898 0281.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Betty Nansens Alle 51, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008594