Underdirektør til Sikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en ledende rolle som underdirektør med ansvar for informations- og it-sikkerhedsområdet i den største statslige it-organisation? Og har du kompetencerne indenfor it-sikkerhed og ledelse til at drive sikkerhedsdagsordenen på tværs af Skatteministeriets koncern med departement, 10 styrelser og 13.000 medarbejdere? Så har vi en spændende stilling som underdirektør, hvor du vil kunne gøre en afgørende forskel for at sikre, at vi lykkes med vores ambitioner.

Din dagligdag som underdirektør for Sikkerhed
Du står i spidsen for et område med fire enheder med ca. 115 højt specialiserede medarbejdere, der tilsammen udgør vores tværgående sikkerhedsfunktion. Området spænder bredt og har til opgave gennem politikker, regler og operationel kontrol af den tekniske sikkerhed at sikre, at Skatteforvaltningen leverer den nødvendige og krævede beskyttelse af systemer, data og infrastruktur baseret på bedste praksis og internationale standarder.

Området driver implementering og opfølgning på den koncernfælles cyber- og informationssikkerhedsstrategi, herunder implementeringen af et flerårigt it-sikkerhedsroadmap med henblik på at højne sikkerheden i it-løsningerne. Hertil kommer implementering af ISO27001-standarden inden for informationssikkerhed såvel som risikovurderinger, konsekvensanalyser ift. databeskyttelse ved udviklingsforretninger samt konkrete trussels- og sårbarhedsvurderinger.

Området består af fire enheder:

  • Fælles sikkerhed, med ansvar for håndtering af sikkerhedshændelser (SOC), beredskab, overvågning af trusler og sårbarheder, sikkerhedstests og lignende tværgående tekniske it-sikkerhedsleverancer.
  • Sikkerhedsstandarder og portefølje, med ansvar for at drive udviklingen af det samlede sikkerhedsområde, herunder rammer, retningslinjer, interne og eksterne tilsynsaktiviteter, policy-indspil, rapportering, kontakt til Departementet og understøttelse af UFST’s it-sikkerhedsstyregruppe.
  • Domænesikkerhed, med end-to-end-ansvar for alle kundevendte leverancer til domænerne, og med ansvar for at sikre og understøtte, at der er ét sted, sikkerhedsorganisationens kunder skal henvende sig, og én enhed, som varetager kundernes behov og interesser.
  • Adgangsstyring, med ansvar for at sikre arbejdsbetinget og risikobaseret identitets- og adgangsstyring til fagsystemer og forebygge risiko for besvigelse på tværs af Skatteministeriets koncern.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har inden for de seneste år gennemført en større strategisk ændring med et forøget fokus på forretningens behov og prioritering af rollen som professionel leverandør af it-drift og -udvikling. Samtidig er der sket en markant opprioritering af det samlede sikkerhedsområde, herunder med underdirektørområdet Sikkerhed, hvor der ligger en stor opgave i at sikre realiseringen af det strategiske fokus, og lede den samlede chefgruppe og organisation på sikkerhedsområdet.

Der vil være fokus på en række større leverancer som realisering af den koncernfælles cyber- og informationssikkerhedsstrategi, realisering af it-sikkerhedsroadmap, etablering af bedre samspil med it-udvikling og –drift i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og det generelle samarbejde om højnelse af sikkerhed på tværs af koncernen.

Du bliver en del af direktørkredsen i Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads, hvor du får en dagligdag i spændingsfeltet mellem strategi, it-drift, it-udvikling, sikkerhed, forandringsledelse og implementering i en stor koncern. Du vil referere til fagdirektør Anders Carlsen og bliver nærmeste kollega til to underdirektører, der står i spidsen for områder målrettet it-understøttelse af Gældsstyrelsen og Motorstyrelsen samt support af den digitale arbejdsplads. Tilsammen udgør de fire direktører områdets øverste ledelse.

Vi har i ledelsen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen et stærkt fokus på at udvikle en systematisk problemløsningskultur gennem datadreven målstyring, samt et fokus på at udvikle en kultur og adfærd, som fremmer vores produktivitet. Det mener vi er afgørende for at realisere den strategiske retning og lykkes med kerneleverancerne.

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i sikringen af it-sikkerheden på Skatteministeriets område
  • En spændende og højt profileret stilling på et komplekst område, der er afgørende for at realisere vores samlede strategi i Skatteforvaltningen
  • Muligheden for at omsætte din viden og dit engagement til tydelig ledelse af fagligt specialiserede og dygtige medarbejdere og ledere
  • Et bredt samarbejde i organisationen med medarbejdere og kontorchefer, lederkolleger i UFST, kolleger i Skatteforvaltningen og Departementet, samt eksterne leverandører og interessenter.
Om dig
Du har erfaring med ledelse af ledere i en større it-organisation, herunder konkret på it-sikkerhed både i forhold til it-udvikling og it-drift. Det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, og det vil være en fordel, hvis din erfaring kommer fra staten.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har viden om og interesse for it-sikkerhed
  • er en synlig og inspirerende leder og kommer rundt i hele dit område
  • har en tydelig tilgang til at være topleder, sætter klare mål og kan drive området fremad på en motiverende facon
  • opleves som autentisk og har en naturlig autoritet og gennemslagskraft
  • er aktivt opsøgende i forhold til at kortlægge og imødekomme forventninger til dit ansvarsområde, og er en stærk kommunikator, der evner at kommunikere på alle niveauer i en organisation
  • kan skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger
  • som person er godt forankret og håndterer udfordringer med personligt overskud.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 12 den 4. januar. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til fagdirektør Anders Carlsen på 72 38 89 99.

Samtaler afholdes løbende, og vi forventer at anvende test i ansøgningsprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil primært være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet