Underdirektør til sikkerhed og strategisk it-ledelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at bringe dine evner indenfor strategisk ledelse og professionelle it-leverancer i spil hos Danmarks største statslige it-organisation? Og kan du sammen med dit område drive en sikkerhedsdagsordenen på tværs af Skatteministeriets koncern med departement, 10 styrelser og 13.000 medarbejdere? Så har vi en unik stilling som underdirektør, hvor du vil gøre en afgørende forskel for at sikre, at vi lykkes med vores ambitioner.

Du står i spidsen for fire enheder, som består af Fælles sikkerhed, Sikkerhedsstandarder og portefølje, Domænesikkerhed og Adgangsstyring med ca. 115 højt specialiserede medarbejdere. Området spænder bredt og udgør den tværgående sikkerhedsfunktion, som via politikker, operationel kontrol og rådgivning sikrer, at Skatteforvaltningen leverer den nødvendige beskyttelse af systemer, data og infrastruktur baseret på bedste praksis og internationale standarder.

Det strategisk fokus
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har gennemført en strategisk ændring med fokus på forretningens behov og rollen som professionel leverandør af it-drift og udvikling. Der er sket en markant opprioritering af det samlede sikkerhedsområde herunder underdirektørområdet Sikkerhed med realisering af det strategiske fokus på professionelle it-leverancer og processer samt ledelse af den samlede chefgruppe og organisation på sikkerhedsområdet.

Særligt vil du sammen med din organisation løfte leverancer i forbindelse med den koncernfælles cyber- og informationssikkerhedsstrategi herunder realisering af flerårigt it-sikkerhedsroadmap, etablering af en effektiv leveranceorganisation i Sikkerhed og sikre et endnu bedre samspil med it-udvikling og drift. Ligeledes vil det generelle samarbejde om højnelse af sikkerhed på tværs af koncernen komme i centrum.

Hertil kommer anvendelse og implementering af fx ISO27001-standarden inden for informationssikkerhed, NIS2 direktivet og AI forordningen såvel som praktisk udarbejdelse af risikovurderinger, konsekvensanalyser ift. databeskyttelse ved udviklingsforretninger samt konkrete trussels- og sårbarhedsvurderinger og rådgivning af den samlede it-forretning.*

En del af områdets øverste ledelse
Du bliver en del af direktørkredsen i Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads, hvor du får en dagligdag i spændingsfeltet mellem strategi, it-drift, it-udvikling, sikkerhed, forandringsledelse og implementering i en stor koncern. Du vil referere til fagdirektør Anders Carlsen og bliver nærmeste kollega til to underdirektører, der står i spidsen for områder målrettet it-understøttelse af Gældsstyrelsen og Motorstyrelsen samt support af den digitale arbejdsplads.

Vi har et stærkt fokus på at udvikle en systematisk problemløsningskultur gennem datadreven målstyring samt et fokus på at udvikle en kultur og adfærd, som fremmer vores produktivitet. Det mener vi er afgørende for at realisere den strategiske retning og lykkes med kerneleverancerne.

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i sikringen af it-sikkerheden på Skatteministeriets område.
  • En spændende og højt profileret stilling på et komplekst område, der er afgørende for at realisere vores samlede strategi i Skatteforvaltningen.
  • Muligheden for at omsætte din viden og dit engagement til tydelig ledelse af fagligt specialiserede og dygtige medarbejdere og ledere.
  • Et bredt samarbejde i organisationen med medarbejdere og kontorchefer, lederkolleger i UFST, kolleger i Skatteforvaltningen og Departementet, samt eksterne leverandører og interessenter.
Om dig
Du har solid erfaring med ledelse af ledere i en større it-organisation, hvor dit ansvar har omfattet it-udvikling, it-drift, sikkerhed eller lignende. Afgørende er det, at du har erfaring fra en politisk styret organisation, og at du er en autentisk leder med naturlig autoritet og inspiration. Du formår at skabe følgeskab og håndterer udfordringer med personligt overskud.

Din succes i rollen vil afhænge af en tydelig tilgang til topledelse for en stor kompleks leveranceorganisation, at du sætter klare mål, skaber overblik og driver området fremad på en motiverende facon. Ligeledes er det vigtigt, at du aktivt opsøger og kortlægge forventninger til dit ansvarsområde, og at du evner at kommunikere på alle niveauer i en organisation.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 15. maj. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til fagdirektør Anders Carlsen på tlf.: 72 38 89 99.

Samtaler afholdes løbende, og der vil indgå en personlighedsanalyse og logisk test i ansøgningsprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Dit arbejdssted vil primært være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet