BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv arbejde med digitalisering af KPI’er gennem Microsoft Power Platform, Power BI og Jira i en af landets største IT-organisationer og bidrage til at understøtte lean ledelse og opgaveplanlægning indenfor et helt fagdirektørområde? Kan du lide varierende arbejdsopgaver? Kan du lide at dygtiggøre dig og hjælpe med den tekniske understøttelse af målarbejde? Så kan du være den kollega, vi søger i Digital Forretningsunderstøttelse.
Fagdirektørområdet for Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads, har en spændende og ambitiøs opgave med at understøtte målarbejde som styres gennem Power Apps, Power BI og Jira, så der kan dannes grundlag for produktion- og opgavestyring på tværs af Fagdirektørområdet.
Det er en opgave, som kræver overblik, styring og en udvikler i maven, så digitalisering af fremdriftsmål og KPI’er fortsat styrkes i Fagdirektørområdet.
Udsigt til spændende opgaver i Digital Forretningsunderstøttelse i tæt samarbejde med teamet
Du bliver områdets ’go-to-person’ for vores mål-app og mål-dashboard, bygget på Microsoft værktøjer. Du skal bidrage til at ledere og tovholdere kan anvende måleredskaberne. Derudover behovsafdække, konfigurere, administrere og yde driftssupport til brugerne. F.eks. vil du have ansvar for:
Videreudvikling
- Fast kapacitet til videreudvikling fra backlog, som prioriteres i samarbejde med metodeansvarlig
- Identificere behov for løbende forbedringer relateret til såvel support, drift som videreudvikling
- Videreudvikling på apps, flows, rapporter og backend-lister, SQL-database
- Kommunikation til metodeansvarlig efter launches med beskrivelse af de nyudrullede features
- Kommunikation til metodeansvarlig om tidsplan for udvikling og evt. afklaring af ønsker
- Incidenthåndtering
Det er en del af driftsopgaven at identificere behov for løbende forbedringer relateret til såvel support, drift som videreudvikling. - Ansvarlig for at applikationen virker efter hensigten og straks udbedre evt. fejl
- Ansvarlig for udbedring af fejl og prioriteret efter niveau af kritikalitet
- Løbende opdateringer af mål/ændringer i målopsætning
Det er en del af driftsopgaverne at være til rådighed løbende for ændringer målhierarkier, akkumulering af mål samt behov for at ændre i mål - Løbende rapportering til Metodeansvarlig
Der gives jævnlige status på arbejdet til metodeansvarlig, hvor fremtidige behov for ændringer identificeres og besluttes
Du har en relevant uddannelse og generel IT-/ teknisk forståelse, kombineret med en god proces- og forretningsforståelse eller du har relevant erfaring fra dit arbejdsliv. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, engageret, struktureret, kan agere udadvendt og er vant til at samarbejde med kolleger i og uden for teamet på tværs af fagligheder. Derudover er det vigtigt, at du er imødekommende, fleksibel og vedholdende, og at du tager ejerskab for egne opgaver og besidder gode kommunikationsevner. Du er af natur nysgerrig på nye metoder og værktøjer, samt er indstillet på at sætte dig ind i dem og på at lære brugen af dem.
Optimalt besidder du følgende erfaringer eller lignende:
- Mindst to års erfaring som udvikler på Power platform, Power BI, Lists, SQL-database
- Erfaring med Jira som opgavestyringsværktøj
Det vi tilbyder
Du kan se frem til at blive en del af et lille team, der står for metoder, rammeværk, processer og værktøjsunderstøttelse, hvor du er fyrtårnet i forhold til udviklerrollen af de værktøjer der anvendes. Du vil have varierende og udfordrende arbejdsopgaver, samtidig med at der er gode muligheder for læring og kompetenceudvikling. Der er en god balance mellem fritid og arbejde.
Kontoret Digital Forretningsunderstøttelse består af 30 medarbejdere der er produktejer på Microsoft 365 applikationer, system- og produktejer på ESDH systemer, og arbejder med Jira i vores eget Fagdirektørområde. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde og har fokus på den sunde travlhed med en velfungerende personaleforening, et spændende udvalg af klubber og aktiviteter og sociale arrangementer, udover de aktiviteter, vi selv arrangerer i kontoret. Du bliver en del af et dynamisk og velfungerende kontor, hvor vi hjælper hinanden og vægter faglighed og samarbejde højt.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 8. april 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Digital Forretningsunderstøttelse, Anni Voxnæs, på telefon 72 37 04 09.
Der vil blive afholdt 1. samtaler løbende, og i forbindelse med 2.samtaler, kan der indgå en logisk test og en personanalyse.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuts Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Tiltrædelse vil være den 1. Juni 2024 eller før efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018811