Uddannede pædagoger søges til unik villa-vuggestue og natur-børnehave i Rude Skov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mariendal er en kommunal vuggestue og by-børnehave/ natur-børnehave, der holder til i en smuk gammel villa på Dronning Olgasvej og i Svaneparken i Rude skov.

Vi har på den måde både byens fordele og naturens frihed.

 

Vi har mulighed for at ansætte to uddannede pædagoger på 37 timer pr. uge pr. 1. november.

Det vi tilbyder er; En børneinstitution med gode fysiske rammer for leg og fordybelse, en struktureret hverdag med ugeplaner og hvor vi er opdelt i mindre grupper. Du vil være primærpædagog for en mindre gruppe børn og indgå i et tæt teamsamarbejde med de andre pædagoger og pædagogmedhjælpere på stuen. Humor og grin er en del af hverdagen.

Vi er en faglig stærk personalegruppe som hjælpes ad i hverdagen og møder hinanden med smil, nysgerrighed og omsorg. Du kan forvente ansvar, medbestemmelse og et stærkt arbejdsfællesskab. Vores ledelsesteam er lyttende, nærværende i dagligdagen og er fagligt ambitiøse. Vi vægter efteruddannelse, tid til faglig sparring og den faglige trivsel højt.

 

Du skal søge denne stilling hvis du

  • Er vild med pædagogik og nysgerrig på faglig udvikling
  • Kan understøtte stærke børnefællesskaber og kan lide at lege
  • Vægter det daglige forældresamarbejde højt
  • Har lyst til at arbejde med Reggio Emilia og kønsreflekteret pædagogik
  • Drømmer om at lykkes i samarbejde og være en del af et stærkt fællesskab

 

Ansøgningsfrist…

Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse inden fredag den 20. september kl. 10.00.

Vi afholder samtaler i uge 39. Har du ikke hørt fra os inden den 27. september er din ansøgning ikke kommet i betragtning.

Løn og ansættelsesvilkår…

I henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe-og børneattest og reference fra tidligere arbejdsgiver.

Vil du vide mere…

Kontakt leder Kirstine Bagger Rødvig på telefon 28980182
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Dronning Olgas Vej 6, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet