TESTKOORDINATOR TIL FORRETNINGSKRITISK PROJEKT PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du bred erfaring med test af videreudvikling af IT-løsninger? Sidder du inde med viden om strukturerede testmetoder og -standarder? Og har du lyst til at arbejde på et højt prioriteret projekt med stor samfundsrelevans? Så er det dig, vi søger som testkoordinator på opkrævningsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Jobbet
Vi søger en erfaren testkoordinator til at indgå i en tværgående rolle i kontoret Opkrævningsløsninger. Du bliver ansat i et kontor, der har projekteksekvering som kerneopgave. Du vil være en del af kerneteamet på et højt prioriteret projekt, der er en del af et omfattende road map, som skal sikre målopfyldelsen for opkrævning og inddrivelse over en længere årrække.

Opkrævningsområdet er afgørende for at sikre, at borgere og virksomheder betaler de skatter og afgifter, som de bliver pålagt i henhold til lovgivningen. For at sikre en tilstrækkelig systemunderstøttelse skal it-systemerne på området moderniseres. Du vil således være med til at forbedre opkrævningsprocesser i Skatteforvaltningen og derigennem bidrage til at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Projektet handler om at udvide en eksisterede opkrævningsløsning ved at flytte krav fra et system over til et andet system. Dette indebærer udvikling af det eksisterende system, således at systemet kan håndtere de nye krav, der flyttes over. Endvidere indebærer det også afklaring af forretningsmæssige behov og afdækning af juridiske forhold samt selvfølgelig test og organisatorisk implementering. Der er tale om et stort, forretningskritisk projekt med en høj grad af kompleksitet i forhold til forretning, jura og IT. Projektet er i gennemførelsesfasen og vil løbe over de kommende år. Der er en testmanager på projektet, som du vil få et tæt samarbejde med.

Som testkoordinator indgår du både i det strategiske og det operationelle samarbejde omkring kontorets projekter. Det bliver dit ansvar at medvirke til at sikre og ikke mindst at stille krav til, at de forskellige testaktiviteter forberedes, styres og gennemføres bedst muligt ud fra en risikobetragtning. Din rolle vil være at bidrage til at sikre, at vi fastholder høj kvalitet og driftssikkerhed. Det er derfor centralt, at du har bred erfaring med at koordinere og deltage i planlægning og styring af test.

Dine opgaver indebærer følgende:

  • Bidrage til udarbejdelse af testplaner og rapportering
  • Koordinering af testmiljø og testdata
  • Udarbejdelse af og opfølgning på procedure og processer
  • Medvirke ved estimering af test
  • Opfølgningsarbejde i ALM samt opfølgning på interne og tværgående testaktiviteter
  • Bidrage til kravstillelsesprocessen med test-øjne samt review af testcases
  • Bidrage til planlægning af og opfølgning på risikobaseret test samt regressionstest
  • Opfølgning på kravdækning
  • Bidrage med testfaglighed i samarbejdet med forretningstesterne
  • Tovholder på projektets produktrisikoanalyse
  • Kontakt med leverandøren og koordinering af aktiviteter
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i en vigtig koordinerende rolle med bl.a.:

  • Koordinering af etablering og implementering af processer for kvalitetssikring af tests
  • Koordinering og opfølgning på testforløb
  • Bidrage til status- og fremdriftsrapportering, herunder slut-test rapportering
  • Bidrage til estimering og planlægning af testarbejde
  • Sparringspartner og testrådgiver indenfor Skatteforvaltningen
Du vil selv være med til at prioritere og formulere mål for din stilling og fælles målsætninger for det team, du indgår i. Stillingen giver dig faglige udviklingsmuligheder gennem mange forskelligartede opgaver og mulighed for sparring i et tæt samarbejde med testmanagers fra eget og andre områder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Om dig
Du har erfaring som testkoordinator og gerne også kendskab til automatiseret test. Derudover er det en fordel, hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med en ISTQB Foundation som minimum. Du har ligeledes erfaring med kvalitetsstandarder og -procedurer for testudførsel.

I arbejdet som testkoordinator får du en bred kontaktflade både internt og med vores leverandør i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførsel af tests. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere.

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med:

  • Videreudvikling af systemer
  • Gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, udførsel og afslutning)
  • Kvalitetsstandarder og- kvalitetsprocedurer for testudførsel (fx QA og QC)
  • Tids- og ressourcestyring samt opfølgning i forbindelse med testeksekvering
  • Implementering af testkoncepter, kvalitetssystemer eller lignede
  • ALM (HP Application Lifecycle Management)
  • Agil udvikling, herunder ”build in quality” og “shift left”
  • Styring af leverandører
Ydermere vil det være en fordel, hvis du har:

  • Yderligere certificeringer inden for ISTQB, Tmap, SAFe eller lignende
  • Kendskab til SAP
  • Kendskab til teststyringsværktøjet ALM
  • Kendskab til SCRUM og de ceremonier, der er forbundet hermed
Om din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret Opkrævningsløsninger, der er præget af godt humør og høj faglighed, hvor du også selv får rig mulighed for at tage et stort ansvar. Kontoret er nyetableret på opkrævningsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og forventer løbende at rekruttere nye medarbejdere. I projekterne arbejder vi tæt sammen med andre kontorer i samme fagsøjle, såvel som forretningsspecialister fra andre styrelser i Skatteforvaltningen og leverandører. Alle arbejder mod samme mål, og der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold på tværs af fagligheder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 10. november 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Janni Conradsen på tlf. 20 47 27 51. Vi afholder samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Der kan indgå case, logisk test og personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928087

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet