Teknisk tester med fokus på automatiseret kvalitetssikring til skatteministeriets IT-udviklingsteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at tage ansvar i udviklingen af fremtidens IT-løsninger til skattevæsnet, og sikre, at vi får den bedste kvalitet via automatiseret test? Så kom og bliv del af vores team. Vi udvikler IT-systemerne til fremtidens toldområde og du vil blive en central del af den automatiserede kvalitetssikring.

Ny EU-toldlovgivning giver væsentlige ændringer både for erhvervslivet og Toldstyrelsen. Det meste af den samlede IT-portefølje på toldområdet skal skiftes ud. Det vil have stor betydning for den danske import og eksport og EU-forsendelser for det indre marked.

Din arbejdsdag byder på varierende arbejdsopgaver, der løses i de nyeste teknologier og værktøjer

Som teknisk tester hos os, kommer du til at have fokus på testautomatisering. Du får en bred og udfordrende opgaveportefølje, hvor du er ansvarlig for at automatisere test og sikre, at forretningskrav bliver testet effektivt.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde sammen med kolleger og leverandører med følgende opgaver:

  • Planlægge og gennemføre automatiseret test på unit/komponent, funktionel og accept niveau
  • Sikre at vi automatiserer de test cases der giver størst værdi først
  • Automatisere, dokumentere og vedligeholde regressionstest
  • Installere, konfigurere og vedligeholde værktøjer til testautomatisering og teststyring
  • Udarbejde og eksekvere testautomatiseringsscripts, samt dokumentere testresultater
  • Sikre sporbarhed mellem krav, testcases og defects
Du vil indgå i et agilt team med 6 andre tekniske testere, der selvstændigt specificerer og udvikler features til den samlede Toldløsning. I teamet udvikles der efter agile principper, og vi lægger vægt på både et tæt samarbejde og en hyggelig hverdag.

Vores nye kollega er kvalitetsbevidst og ”nørd” inden for teknisk test
Vi forestiller os, at du er en erfaren tester eller har baggrund som udvikler med et særligt interesseområde inden for testautomatisering og kvalitetssikring. Du har arbejdet med testautomatisering og kvalitetssikring og er metodestærk i test og så har du et bredt kendskab til værktøjer til automatiseret testafvikling. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde i agile teams og har erfaring med SAFe

Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af følgende værktøjer:

  • Java
  • Scripting - fx Python, Javascript, Perl eller lign.
  • Playwright
  • Jmeter
  • BDD-teknikker (f.eks. Cucumber eller BDD-teknikker generelt)
  • Azure DevOps
  • Azure Test Plans
  • JIRA
Derudover har du erfaring med opsætning og konfigurering af værktøjer til testautomatisering og det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du er ISTQB certificeret som Advanced Level Technical Test Automation Engineer eller tilsvarende.

Toldprogrammet (EUTK)
Du bliver tilknyttet toldprogrammet (EUTK) Vi er ca. 200 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med. Der er en høj grad af fællesskabsfølelse og et godt samarbejde iblandt os. Omgangstonen er uformel og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring og vi trives rigtig godt i vores arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 21. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende. Spørgsmål besvares gerne af souschef Laurs Rasmus Schifter på telefonnummer 72373271.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Forventet tiltrædelsesdato 1. januar 2025.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121189

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet