Teknisk servicemedarbejder søges til Lindehaven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre dagene gode for vores beboere på Lindehaven? Sætter du en ære i at holde huset funktionsdygtigt og præsentabelt til glæde for alle omkring dig? Så læs videre.

Vores vision

Vi tror på, at vi kan udfordre den gængse forestilling omkring rammerne for et plejehjem. Vi har sagt farvel til den traditionelle og institutionelle måde at tænke på – vi vil være stedet, hvor vi selv har lyst til at bo, hvis vi en dag får brug for støtte i hverdagen.

Derfor søger vi dig, som vil være med til at sikre de bedste rammer for vores beboere gennem den daglige drift og vedligeholdelse af huset. Sammen skaber vi et sundt arbejdsmiljø og et hjem for vores beboere.

Om dig

Som servicemedarbejder er du den første person, vores beboere og pårørende møder i forbindelse med indflytningssyn. Derfor er det vigtigt, at du møder dine omgivelser med et smil og formår at skabe tryghed omkring dig. Som menneske har du et naturligt servicegen og en forståelse for menneskers individuelle behov, og du møder dem med empati og omtanke i det daglige. Det samme gælder de pårørende, der kommer i huset.

Vi har ikke afsat et bestemt timetal på stillingen og er derfor efter aftale. Stillingen kræver, at du formår at have mange bolde i luften og formår at prioritere indsatser således at de vigtigste funktioner løses først. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til at yde høj service.

Dine opgaver vil b.la. bestå af;

  • Ind- og udflytningstilsyn
  • Daglig drift og vedligeholdelse af huset
  • Håndtering af IT-systemer herunder nødkalds- og låsesystemer
  • Vagttelefon
  • Generelle håndværksmæssige opgaver
  • Skabe en god atmosfære og stemning i hele huset

Lindehaven – fremtidens plejehjem

Som en del af visionen Generationernes Byrum er Lindehaven et topmoderne plejecenter ved Nordens Plads. Lindehaven drives af Altiden, og vi har, sammen med Frederiksberg Kommune, store planer for stedet. På Lindehaven har vi plads til 125 beboere og man skal føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af plejepersonalet, ledelsen eller de frivillige.

Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn og medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy.

Er du vores nye teknisk servicemedarbejder?

Har du spørgsmål til stillingen, så tag endelig fat i serviceleder, Dennis Olssen på tlf. 3070 5560.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist d. 15. januar


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f35040ee)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Altiden - Ældreområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet