BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at hjælpe vores elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder godt igennem deres HTX-uddannelse på H.C. Ørsted Gymnasiet og blive en del af et dynamisk og meningsfyldt arbejdsfællesskab, så har vi jobbet.
Du bliver en del af HCØ
H.C. Ørsted Gymnasiet har HTX- afdelinger i henholdsvis Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Der går omkring 1300 elever på H.C Ørsted Gymnasiet. HTX er en 3-årig gymnasial uddannelse, hvor der bliver lagt vægt på de naturvidenskabelige fag.
Du bliver en del af et vejlederteam
Du indgår i H.C. Ørsted Gymnasiets vejlederteam, hvor du primært skal indgå i et fagligt og kollegialt fællesskab med skolens anden læse skrivevejleder samt vores administrative medarbejder på området for Specialpædagogisk støtte (SPS). Derudover skal du arbejde tæt sammen med skolens studievejledere og lærere, herunder særligt dansklærerne.
Arbejdet foregår dels som en til en vejledning, dels skal du understøtte vores elever i de sammenhænge, hvor de indgår, det vil sige i klassen og i studiecafe.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Du skal varetage øvrige specialpædagogiske opgaver, herunder støtte elever med diagnoser i samarbejde med SPS-studievejlederne i spidsbelastningsperioder samt støtte elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Du skal bestille tekniske hjælpemidler og eksamensmaterialer i samarbejde med den administrative SPS-medarbejder.
En anden opgave er at screene 1.g-elever i samarbejde med dansklærerne og lave afrapporter til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derudover skal du gennemføre ordblindetests og afdække støttebehov samt instruere ordblinde elever i brugen af tekniske hjælpemidler.
Vores forventninger til dig
Du har en kandidatgrad, der giver undervisningskompetence i et af fagene i gymnasiet, og du er i stand til at skabe tillid i mødet med eleverne gennem en empatisk og anerkendende tilgang.
Derudover lægger vi vægt på, at:
-
- Du har erfaring fra gymnasieområdet, gerne som gymnasielærer
- Du har relevant efteruddannelse inden for læsevejledning eller ordblindhed
- Du har erfaring med test, undervisning og vejledning af elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder
- Du kan videreformidle viden og informationer, såvel mundtligt som skriftligt
- Du har en professionel tilgang og kan arbejde systematisk og struktureret
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på gymnasiet i Lyngby
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som læse- skrivevejleder vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.
Hvad tilbyder vi dig
Du bliver en del af en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 8. september 2023.
Vi afholder samtaler løbende
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rektor Lars Viborg Jørgensen på mobil 25453440
Hvis du vil vide mere om TEC?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171762&DepartmentId=8478&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896598