BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du skabe fremdrift i vores udviklingsprojekter, og kan du se dig selv som en del af holdet på en stor uddannelsesinstitution i en sektor med politisk bevågenhed? Så er du måske lige den kollega, vi leder efter.
Hvert år sikrer TEC, at omkring 25.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. I TEC’s Administration har vi fokus på at styrke vores arbejdsgange og systemer, så vi sikrer effektivitet i opgaveløsningen og kvalitet i vores services til skolens uddannelser og elever.
Vi styrker vores administrative arbejdsgange
Vi arbejder med studieadministration, indberetninger samt implementering, drift og support af fagsystemer og læringsplatform. Kompleksiteten i vores opgaver er stor. Det stiller krav til, at vi har styr på vores processer, ligesom vi har fokus på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolens mange erhvervsuddannelser og tekniske gymnasium; H.C. Ørsted Gymnasiet.
Derfor leder vi efter en projektleder, der sammen med vores dygtige specialister og administrative medarbejdere skal løfte den vigtige opgave med at sikre mere effektive og robuste administrative processer.
Finder du energi i at projektlede og eksekvere?
Din primære opgave bliver at projektlede nogle af vores udviklingsprojekter. Det vil blandt andet dreje sig om:
- Forbedret adgang til elev- og lærepladsdata for uddannelserne
- Lokal implementering af nye fagsystemer, fx Lærepladsen.dk og et nyt system til administration af specialpædagogisk støtte
- Mere ensartet digital understøttelse af den studieadministrative opgaveløsning
- Fortsat professionalisering af kommunikationen om uddannelsesforløb, services mv. til vores elever
- Foranalyse til en mere fælles tilgang til holdsætning og skemalægning i organisationen
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse fx cand.scient.pol eller cand.soc. Derudover forestiller vi os, at du har nogle års relevant erhvervserfaring fra en uddannelsesinstitution eller anden kompleks organisation.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Projektlederværktøjskassen i orden
- Motivation for at finde løsninger i spændingsfeltet mellem rammevilkår, uddannelseslogikker og hensynet til den enkelte elev
- Flair for at gennemskue, optimere og udvikle systemunderstøttelse og arbejdsgange
- Stærke kompetencer til at formidle enkelt og overbevisende
I Administrationen er vi 34 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Du bliver du en del af et team med kompetencer indenfor procesoptimering, digitalisering og projektledelse under ledelse af administrationschefen. Vi tilbyder et stærkt arbejdsfællesskab, hvor dine kolleger og din chef har fokus på sparring, samarbejde og sammenhold.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. For den rette kandidat kan der være mulighed for at blive indplaceret som specialkonsulent.
Ansættelsesstedet er TEC, Stæhr Johansens Vej 5-7, 2000 Frederiksberg. Der vil være mødeaktivitet på vores andre lokationer i københavnsområdet.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 24. september 2023.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi afholder samtaler den 27. og 29. september.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. november 2023.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte administrationschef Rikke Skovgaard Andersen på tlf. 9356 4389.
Hvis du vil vide mere om TEC?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre mere om vores organisation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172208&DepartmentId=8478&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905609