Teknisk Contract Manager til Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at bidrage til ”mere for pengene”. Kan du skabe overblik, forhandle og indgå tværgående aftaler. Har du teknisk indsigt og har du lyst til at arbejde i og være med til at udvikle driften i Center for Ejendomme i et tæt samarbejde med de lokale driftsorganisationer.

Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du har mulighed for at bidrage til vi får en mere effektiv og økonomisk rentabel drift på alle vores matrikler og ikke mindst vores kunder oplever de har en stærk og professionel samarbejdspartner i CEJ. Du kommer til at arbejde sammen med professionelle og engagerede kollegaer.
Du bliver ansat i afdelingen DoT5 (Drift og Teknik 5) som er vores tværgående driftsenhed og kommer til at referere til driftschef Hanne Bruun Rendsborg. DoT5 består af 5 fagledere, 3 fagspecialister og 40 tekniker og administrative medarbejdere. Med deres specialistviden understøtter medarbejdende i Drift og Teknik 5 projekterne og driften i Region Hovedstaden.

Du vil som Teknisk Contract Manager få ansvaret for at udvikle, drive og implementere tværgående udviklingsopgaver. Det sker ved at få beskrevet opgaven og omfanget, udarbejde en plan for gennemførsel og selve implementering i samarbejde med de relevante. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sikre Regionen får mere for pengene bl.a. igennem tværgående indkøb og serviceaftaler
  • Sikre grundlag for vi samarbejder smartere på tværs af Driftsområderne
  • Indsamling af Data via systemer, interessenter, stabe og driftsorganisationen
  • Bearbejde og analysere Data
  • Udfærdige Business Case til brug for beslutninger
  • Forhandling og udarbejdelse af aftaler eller udbud i samarbejde tæt med Regionen indkøbsafdeling
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse- og erfaringsmæssig baggrund indenfor indkøb med teknik, en teknisk baggrund/viden eller lignede områder og gerne en teknisk faglig uddannelse f.eks. Bygningskonstruktør, Maskinmester eller andet og at du kan dokumentere dette.
Du er kommerciel i din tilgang til opgaverne og trives i en kultur hvor opgaverne skal løses hurtigt og effektivt. Som person udviser du engagement og er resultatorienteret. Du trives med alsidige opgaver, som kræver, at du er god til at kommunikere med kollegaer og samarbejdspartnere på alle niveauer.
Desuden forventer vi, at du:

  • Har erfaring med udvikling af en driftsforretning og er god til at præsentere ideerne/opgaverne
  • Arbejder struktureret og evner at samarbejde og koordinere på tværs
  • fremtræder imødekommende og kommunikerer klart og tydeligt
  • Kan håndtere modstridende interesser og finder den gode løsning inden for rammerne
  • Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med interessante og udviklende arbejdsopgaver i en tværgående enhed. Du vil få en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen og frihed til at planlægge eget arbejde. Vi har et godt arbejdsklima i et travlt miljø, hvor du vil få mulighed for at præge dagligdagen og afdelingens udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Drift og Teknik 5 er en del af Center for Ejendomme, og dit primære arbejdssted vil være i vores domicil på Frederiksberg Hospital.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Driftschef Hanne Bruun Rendsborg på e-mail: hanne.bruun.rendsborg@regionh.dk, telefon 2120 9050.

Ansøgningsprocedure
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, der indkaldes løbende til samtaler.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 30. november 2023.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere kan skaber en god oplevelse for patienter og pårørende.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934121

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet