Tekniker til Frederiksberg Badene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du både planlægge og udføre tekniske driftsopgaver? Er du nærværende og kan holde humøret højt, også når du har mange bolde i luften? Har du eventuelt en håndværksmæssig uddannelse? Og vil du være en del af holdet i en moderne svømmehal, hvor der altid er gang i den?

Flintholm Svømmehal udvider teknikteamet, så vi også kan stå for teknisk drift af Frederiksberg Svømmehal, når den åbner igen efter en omfattende renovering. Sammen med den tekniske leder og tre livreddere bliver du medansvarlig for den daglige tekniske drift i Flintholm Svømmehal.

For at blive en succesfuld tekniker:

  • har du en faglig baggrund og kendskab til teknisk drift og vedligeholdelse
  • kan du indhente tilbud, samarbejde med eksterne håndværkere og følge op på deres arbejde
  • kan du håndtere større og mindre renoveringsopgaver samt ad hoc-problemstillinger
  • er du servicemindet, omgængelig og kommunikerer klart.
Alsidige arbejdsopgaver
Da vi er en driftsorganisation, kan de daglige opgaver variere meget men omfatter bl.a.:
  • drift og håndtering af tekniske installationer, bl.a. vandbehandlings- og ventilationsanlæg
  • tilsyn, vedligehold og reparation af bygninger, lokaler og inventar
  • samarbejde med eksterne håndværkere samt Frederiksberg Kommunes afdeling for bygningsservice (BBE)
  • tilsyn med bygningens ABA-anlæg og andre sikkerhedsforanstaltninger
  • håndtering af CTS-anlæg
  • håndtering og gennemgang af serviceaftaler og vedligeholdsplaner.
Ud over fem bassiner rummer bygningen et wellnessområde, en gymnastiksal og kontorer for Hovedstadens Svømmeklubs administration.

En god kollega
Vi forestiller os, at du har håndværksmæssige- og tekniske kompetencer. Du er god til at finde løsninger og tænke kreativt, og din faglighed afspejler sig i kvaliteten af din opgaveløsning.
Du er mødestabil, god til at tage initiativ og dygtig til at arbejde selvstændigt. Samtidig er du en teamplayer med en positiv og servicemindet indstilling. Du sætter pris på at arbejde sammen med mange forskellige slags kolleger, der hver især bidrager med deres unikke kompetencer.

Din kommende arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads med dedikerede kolleger i et hus, der summer af liv, og hvor sikker teknisk drift og et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret. Du vil have en teknisk samarbejdspartner i dagligdagen og vil få en grundig oplæring, hvor der også vil være kursusaktivitet.

Flintholm Svømmehal åbnede i 2017 som privat svømmehal og blev i 2019 overtaget af Frederiksberg Kommune som en del af Frederiksberg Badene. De tekniske installationer er derfor af nyere dato. Frederiksberg Badenes anden svømmehal, Frederiksberg Svømmehal, gennemgår en omfattende renovering og forventes at åbne i andet kvartal 2024.

På sigt er det planen, at teknikere i begge svømmehaller kan dække hinanden ved ferier og lignende.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant faglig organisation.
Frederiksberg Kommune kræver forevisning af straffeattest og børneattest ved ansættelse. Frederiksberg Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teknisk leder Mikkel Junge på telefon 28 98 10 62.
Læs mere om Flintholm Svømmehal på vores hjemmeside flintholmsvoem.frederiksberg.dk

Søg stillingen
Søg via linket senest lørdag den 12. august. Vedhæft ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

Vi holder samtaler løbende.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950885

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet