BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at forene digital forretningsudvikling og ledelse, og kan du skabe rammerne for succesfuld digital forretningsudvikling på tværs af forskellige kommunale fagområder? Så søger Digitalisering & IT i Frederiksberg Kommune en teamleder til vores nyoprettede team for digital forretningsudvikling.
Som teamleder for Digital Forretningsudvikling får du personaleansvar for 12 medarbejdere, der arbejder med alt fra klassiske IT-projekter og porteføljestyring til nye teknologier som RPA og AI. Din vigtigste opgave er at skabe rammer og retning for et nyoprettet team med fokus på at de rigtige metoder benyttes til at løse vores opgaver og projekter – uanset om der skal laves agil udvikling eller drives tekniske vandfaldsprojekter. Du vil desuden have en central rolle i at skabe det bedste samarbejde mellem IT, fagområderne og andre interne afdelinger. Du skal være en stærk sparringspartner for teamet og kunne tage beslutninger, der skaber de bedste løsninger set både med områdefaglige og IT-faglige briller.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Lede og udvikle teamet for Digital Forretningsudvikling og udvikle og støtte medarbejderne i deres daglige arbejde
- Etablere standarder for porteføljestyring, projektmodeller og agile udviklingsmetoder
- Sikre strategisk retning og fremdrift i teamets projekter
- Skabe en stærk kobling mellem forretningsbehov og tekniske løsninger
- Sikre et godt samarbejde og opbakning til de digitale projekter på tværs af fagområder
- Bidrage til den overordnede strategi for digitalisering i organisationen
- Drive og facilitere forandringsprocesser både i dit team og i resten af organisationen
Om dig
Du er en leder, der formår at kombinere strategisk tænkning med hands-on ledelse. Du har en god forståelse for digital forretningsudvikling og er vant til at arbejde på tværs af fagområder. Det vigtigste er, at du kan lede med både overblik og empati og har et stærkt fokus på at skabe resultater gennem dine medarbejdere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med ledelse, gerne inden for digital forretningsudvikling eller IT-udvikling
- Har erfaring med at lede digitale projekter og sikre succesfuld implementering
- Er en metodehaj, der kender til både klassiske projektmetoder og agile udviklingsmetoder
- Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, og kan kommunikere klart til både medarbejdere og ledelse
- Arbejder struktureret og analytisk og har kendskab til proceskortlægning
- Har fokus på medarbejderudvikling og skaber et trygt og udviklende arbejdsmiljø
- Er en forandringsleder, der kan facilitere og navigere i komplekse organisationer
- Har stærke samarbejdsevner og formår at skabe gode relationer på tværs af fagområder og niveauer
Bliv en del af vores team
Som teamleder i Digital Forretningsudvikling bliver du en del af et ambitiøst ledelsesteam, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på både teamets udvikling og organisationens rejse. Vi tilbyder en spændende lederstilling med stor frihed, mulighed for udvikling og masser af tværfagligt samarbejde.
Om os
Digitalisering & IT er placeret under Fælles Stabe og har ca. 70 dedikerede og specialiserede kolleger, fordelt på seks teams. Afdelingen er nyoprettet som et led i en samling af digitaliseringskompetencerne på tværs af hele organisationen. Du vil derfor møde en afdeling, hvor vi er i gang med i fællesskab at udvikle vores strategi, governance, processer og værktøjer.
Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos Senior Rekrutteringskonsulent Hans Grønbech på telefon 30228121 eller korte spørgsmål på mail hagr07@frederiksberg.dk. Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 03. november kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 45 og 46.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134128