BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du får de bedste kollegaer og bliver en del af et ambulatorium, der sætter patientbehandlingen i centrum og prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde højt.
Hverdag og arbejdsopgaver
”Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og en højt-til-loftet kultur.” – Camilla, kollega
I Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse arbejder vi ud fra F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), som er en metode, der tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til patienter med komplekse psykiatriske lidelser.
Du bliver primærbehandler for ca. 35 patienter med forskellige diagnoser, hvor du er medansvarlig for at tilrettelægge deres behandlingsforløb.
Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Dine arbejdsopgaver omfatter derudover:
- Medicinadministration
- Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
- Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende
- Tæt samarbejde med døgnafsnit
- Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og misbrugscentre etc.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Gode grunde til at søge stillingen hos os:
- Du kommer til at arbejde ud fra F-ACT-modellen, som bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.
- Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
- Du bliver en del af et tværfagligt sammensat team på 12, hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
- Der er mulighed for kurser og videreuddannelse.
- Du bliver en del af et stort ambulatorium med ca. 25 sygeplejersker, der prioriterer sparring og godt sammenhold højt.
Du er sygeplejerske med psykiatrisk og/eller somatisk erfaring, da mange af vores patienter har både psykiske og somatiske problemstillinger.
Du trives med at varetage selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat 1. december 2023 eller snarest derefter.
Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning via linket her på siden. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til ledende sygeplejerske Charlotte Bøttger 38643920 eller teamkoordinator Camilla Spangsberg 23291247.
Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse, er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Nimbusparken, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911885