BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Har du særlig interesse for demens og udredning af hukommelsesproblemer?
- Vil du være med til at gøre en forskel for vores hukommelsessvækkede patienter?
- Kan du lide at arbejde selvstændigt og tværfagligt på samme tid?
- Har du lyst til at udvikle udredningsforløb sammen med ”De bedste til behandling af demens”?
Om Hukommelsesklinikken
I 2023 udredte vi ca. 450 patienter for hukommelsesproblemer. Vi blev samtidig også kåret af Dagens Medicin til at være ”Bedst til behandlig af demens”.
Vores patienter er alle over 65 år, da Hukommelsesklinikken er en del af Geriatrisk Ambulatorium. Patienterne visiteres i tæt samarbejde med Rigshospitalets Hukommelsesklinik, som også deltager i vores konferencer.
Vi arbejder meget tværfagligt, og vores team består af sygeplejersker, læger, neuropsykolog og sekretærer, som alle medvirker til at skabe gode forløb af høj kvalitet for vores patienter. Derudover har vi også et samarbejde med Gerontopsykiatrisk Team samt et fælles undervisningstilbud med primær sektor til nydiagnosticereder patienter og deres pårørende.
Vi har også en udgående funktion, og tilbyder udredning af de skrøbeligste patienter i hjemmet.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores tre erfarne sygeplejersker i Hukommelsesklinikken.
Vi er gode til at være fælles om opgaverne, og bruger gerne hinanden som sparringspartnere i forløbene.
Om Geriatrisk Ambulatorium
Geriatrisk Ambulatorium består af en Hukommelsesklinik, en Faldklinik, et Geriatrisk Vurderingsspor og Fælles Medicinsk Ambulatorium, og er beliggende på Frederiksberg Hospital.
Ambulatoriet er en del af Geriatrisk og Palliativ afdeling. Vores Ældremodtagelse, det palliative afsnit og de to geriatriske sengeafsnit ligger på Bispebjerg Hospital.
På Frederiksberg Hospital er vi et team på 9 sygeplejersker, som arbejder tæt sammen på tværs af vores forskellige ambulatoriespor.
Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på den enkelte patient og dennes pårørende. Vi kan lide at tænke nyt, og vægter det tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og det sociale samvær højt.
Hvem er du?
- Du har erfaring med eller en særlig interesse for at arbejde med patienter med demens
- Du har erfaring inden for det geriatriske speciale eller andre medicinske specialer
- Du har erfaring med patient- information og vejledning
- I dit arbejde er patienten i centrum
- Du arbejder selvstændigt og har gode samarbejdsevner
- Du sætter pris på det tværfaglige samarbejde
- Du er udviklingsorienteret og har engagement
- Grundig introduktion og oplæring
- En udviklingsorienteret og nytænkende arbejdsplads
- Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores udredningsforløb
- Et tæt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for faglig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et af de to geriatriske sengeafsnit på Bispebjerg hospital, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du vil selvfølgelig også få grundig introduktion og oplæring til dette i samarbejde med det pågældende sengeafsnit.
Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kristina Due Munk på telefon: 20304299 eller mail: Kristina.Due.Munk@regionh.dk.
Ansøgning fremsendes senest d. 24. februar 2024 via link på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991905