Vi søger dig, der er nysgerrig på den psykiatriske patient og som vil gøre en forskel for mennesker i dyb krise.
”C270W er en afdeling hvor ingen dage er ens, og du får hurtigt mulighed for at udvikle dine færdigheder, både med sygeplejetekniske opgaver, men i særdeleshed i forhold til at danne gode relationer til patienterne som vi passer på, så vi kan tilbyde den bedste pleje.” - Casper, sygeplejerske.
Som vores nye kollega på afsnit C270W kommer du til at danne relationer og bruge hele paletten indenfor sygeplejen.
Vi løser opgaverne i fællesskab, og vores erfaring strækker sig fra nyuddannet til over 30 års erfaring. Du får en leder, der sørger for at sætte netop dine styrker i spil.
”Som ny på C270W følte jeg mig velkommen og ønsket fra første dag. Personalet er bevidst og respektfuldt omkring rollen som nyansat, så man kan tilpasse sig i eget tempo.” - Casper, sygeplejerske.
Hvad skal du lave?
Sammen med dine kommende kolleger modtager du patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Vores patienter er indlagt fra få dage til flere måneder.
Som kontaktperson er du med til at støtte patienten i recovery-processen. Du bliver ansvarshavende sygeplejerske i vagter og weekender.
Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:
- være med til at opbygge en god og personlig relation til patienterne.
- deltage aktivt i at udvikle aktiviteter i samarbejde med patienterne.
- arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen.
- være med til at nedbringe brugen af tvang og bæltefikseringer.
- være med til at uddanne og vejlede social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i klinikken.
Hvem er du?
- Du er autoriseret sygeplejerske – psykiatrisk erfaring er bestemt en fordel, men ikke et krav.
- Du kan bevare overblikket. Vi arbejder med en krævende patientgruppe, så det er vigtigt, at du er ansvarsfuld, rummelig og kan bevare overblikket i akutte situationer.
- Du trives i et miljø, hvor to dage aldrig er ens, og du ikke ved hvad du møder ind til.
- Du bruger deeskalerende kommunikation i hverdagen og bidrager til at styrke medinddragelse og samarbejdet med pårørende.
Hvorfor skal du søge job hos os?
Du bliver en del af et velfungerende afsnit med høj patienttilfredshed. Det har vi blandt andet på grund af et godt arbejdsmiljø, hvor vi ser det som en styrke at bede om hjælp.
Derudover får du:
- Grundig introduktion med mentor, løbende undervisning og fast ugentlig supervision af en psykolog. Du kommer på ”Godt på vej i Psykiatrien” og kurser i konflikthåndering.
- Udvikling til den enkelte. Vi har implementeret kognitiv miljøterapi på afsnittet, og vi har alle været på kursus – og det kommer du også.
- En leder med en åben og lyttende hands-on stil, der er med til forstuegang, går med i plejen og derfor ved hvad der rører sig i afsnittet.
- Et sikkert arbejdsmiljø. Sikkerhed er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde. Vi laver altid en defusion efter en akut situation, hvor vi taler situationen igennem.
Velkommen indenfor hos C270W
Du bliver en del af et tværfagligt team. Vi er i gang med at implementere Safewards, og vi arbejder med forbedringstavle.
Vi har gode fysiske rammer i afsnittet, som fx sanse- og motionsrum og træningshave, som kan benyttes med fokus på patienternes individuelle behandling og behov.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter med vagt hver anden weekend. Vi har faste nattevagter, så det er kun ganske få nattevagter, der skal dækkes.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansættelsesdatoen aftaler vi sammen.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil komme forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Caroline Gill på 3864 3868 eller anne.charlotte.caroline.gill@regionh.dk.
Søg stillingen via link senest den 10. december 2024.
Vi indkalder løbende til samtale.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ eller om Region Hovedstadens Psykiatri, som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Edel Sauntes Allé , 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152688