BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en engageret og nysgerrig studerende med interesse for digitalisering, erhverv og turisme?
Har du lyst til at få erfaring fra en politisk styret organisation og se, hvordan din faglighed kan bruges i virkeligheden? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper i Center for Digital Udvikling og Erhverv på Frederiksberg Rådhus.
Som studentermedhjælper vil du arbejde med en række praktiske opgaver, og med opgaver hvor du supplerer vores fagområder. Du bliver en del af et team, som arbejder med projekter inden for digitalisering, erhverv og turisme i Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling. Jobbet giver dig et indblik i hverdagen i en politisk styret organisation og mulighed for at prøve din uddannelse af på vores fagområder. Arbejdsmarkedsafdelingen arbejder strategisk og står for indsatser og projekter med byens borgere, erhvervsaktører og politikere.
Stillingen som studentermedhjælper er på 15-20 timer om ugen. Der er mulighed for at planlægge arbejdsugen fleksibelt.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Opgaver i forbindelse med at planlægge og afvikle erhvervsrelaterede arrangementer, workshops og events
- Uddeling og transport af turistfoldere og lignende turismeindsatser
- Skriftlige formidlingsopgaver og korrekturlæsning
- Analyse, desk research og data-arbejde fx via Danmarks Statistik, Fasit og Expose Erhverv
- Opdatering af frederiksberg.dk samt Frederiksberg Kommunes intranet
- Assistance i forbindelse med nyhedsbreve og sociale medier.
- Besvare og følge op på henvendelser i Erhvervspostkassen
- Mødeindkaldelser, referater, præsentationer og anden intern eller ekstern kommunikation
- Praktiske ad hoc-opgaver
Vi forventer
- At du er studerende inden for et relevant område fx virksomhedsstudier, turisme eller samfundsfag
- At du har gå-på-mod, er udadvendt og er nysgerrig på at lære
- At du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs – også de mere trivielle
- Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
- Kendskab til digitalisering og erhvervsliv er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din interesse for området.
Vi tilbyder
- En stilling på min. 15 timer om ugen med mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.
- Mulighed for at arbejde med reelle projekter og få praktisk erfaring
- Et dedikeret team af kollegaer, der står klar til at støtte og vejlede dig
- Arbejdsplads på Frederiksberg Rådhus
Vil du vide mere
Så er du meget velkommen til at kontakte erhvervskonsulent Ditte Møller Munch på telefon 2898 3730 eller sende en mail på dimu03@frederiksberg.dk.
Send os din ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 15. september 2024 kl. 12.00.
Du søger stillingen via Frederiksberg Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden via knappen ”Søg Jobbet”.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39, og stillingen besættes snarest muligt derefter.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen og glæder os til at høre fra dig.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098418