Educational Law søger en student til en fast stilling 15 timer om ugen
Indledning
Educational Law er en del af HR&Legal. Teamet består af 8 medarbejdere, og er en central enhed for CBS med samarbejdsflader til institutter og de studieadministrative enheder samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser. Vi er del af HR & Legal, der består af 6 teams i alt. Teamets kerneopgaver er blandt andre, studieordninger, eksamensklagehåndtering, behandling af disciplinærsager og aktindsigtssager samt vejledning og rådgivning på uddannelsesområdet til vores kollegaer internt i organisationen. Vi befinder os på Solbjerg Plads 3, en af CBS’ 11 lokationer. Du vil komme til at sidde i storrumskontor med dine kolleger i teamet.
Vi søger en studentermedhjælp, der har interesse for sagsbehandling og den administration, der hører med til vores opgaver, da det fylder meget i teamet, og en stor del af arbejdsdagen vil gå med netop denne opgave.
Din opgaver vil primært være
- Modtagelse og kvittering for klager. Udsendelse af klage til bedømmere.
- Ajourføring af sagsbehandlingslister og udsendelse af sager til ombedømmelse.
- Modtagelse og kvittering for indberetning om eksamenssnyd. Udsendelse af partshøring af den indberettede.
- Modtagelse og kvittering for ankesager, evt. klargøre ankesager til ankenævnets møder.
- Modtagelse og kvittering for aktindsigtsanmodninger. Indhentning af akter.
- Ad hoc-opgaver.
Krav til erfaring / kvalifikationer og personlige færdigheder
- Du er imødekommende og kan levere et højt serviceniveau
Du er god til at prioritere og kan bevare roen i en travl hverdag. Du er systematisk og arbejder selvstændigt. - Du har et godt overblik
Du skal hjælpe dine kollegaer med opgaveløsning inden for eksamensklager, ankesager, aktindsigtsanmodninger, meritankesager mm. For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med strukturerede processer og har gode IT-kompetencer (CBS benytter sig af forskellige IT-platforme til stort set alle aspekter af driften fx STADS, Microsoft 365, Digital Eksamen, Doc-Share). - Du kan kommunikere med forskellige målgrupper
Du skal både interagere med vores studerende, undervisere, censorer og kollegaer på tværs af organisationen. Kommunikationen foregår både på dansk og engelsk, så du skal beherske begge sprog på et forholdsvis højt niveau. - Du har måske erfaring fra lignende job
Du må du gerne have erfaring med sagsbehandling, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har lysten og viljen til at lære nyt og trives i et job, hvor der kan være travlt. - Du har interesse for sagsbehandling
- Det er vigtigt, at du har interesse for sagsbehandling og den administration, der hører med, da dette fylder meget i teamet, og en stor del af arbejdsdagen vil gå med netop denne opgave.
Vi tilbyder, at du
* Bliver del af et spændende arbejdsmiljø, hvor der er en høj grad af fokus på retssikkerhed, objektivitet og retfærdighed
* Vil modtage grundig oplæring inden for de fagområder, som du vil beskæftige dig med
* Bliver del af et team, hvor der altid er nogen at sparre med, og hvor samarbejde er i højsædet
* Bliver en del af CBS, hvor omgangstonen er uformel, og hvor der er plads til humor og godt humør.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør p.t. mellem kr. 142,98 og kr. 149,99 pr. time og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension. Pensionsbidraget udgør 16% af de pensionsgivende løndele.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindhold, er du velkommen til at kontakte teamleder Annette Moe, +454185 2210 am.legal@cbs.dk eller Gabriela Ojeda, +4538152133, gmo.legal@cbs.dk
Samtaler forventes afholdt i uge 20 og 21.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV
Ansøgningsfrist 7. maj 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3b325387-a332-4f16-b4e6-e22919b30f03