BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved institut for Organisation er en stilling som studentermedhjælper ledig til besættelse i perioden 1. december 2024 (eller snarest) og frem til 31. juli 2025.
Stillingen er tilknyttet et forskningsprojekt om digitalisering af offentlige organisationer, som koordineres af Lise Justesen og Ursula Plesner, CBS.
Arbejdsopgaver
Du skal assistere Lise Justesen og Ursula Plesner i forbindelse med at afslutte et større forskningsprojekt om digitalisering af offentlige organisationer. Desuden skal du assistere forskningsgruppe Work, Expertise, Technology and Organization med at forberede et fælles tema, arbejde, inklusive en seminarrække. Dit arbejde kan både udføres på Institut for Organisation og hjemmefra.
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har studie- eller arbejdserfaring med at gennemføre kvalitative, organisatoriske undersøgelser. Kendskab til og erfaring med organisatoriske teorier og analysemodeller er ligeledes en fordel. Du skal have metodisk sans og skrive fejlfrit dansk. Egenskaber som selvstændighed, pålidelighed og professionalisme vil ligeledes blive vægtet højt. Endelig vil det være en fordel (men ikke et krav), hvis du er effektiv på tasterne og hvis du har kendskab til software-programmet Nvivo.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør mellem kr. 140,57 og kr. 147,46 og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension. Pensionsbidraget udgør 15% af de pensionsgivende løndele.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 12 timer.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindhold, er du velkommen til at Lektor, Ursula Plesner, tlf. nr. 38152810 eller mail: up.ioa@cbs.dk.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 13-11-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139112