BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ambitiøs studentermedhjælper til forskningsprojektet ”Financial mistakes” på Institut for Finansiering. Du kommer til at indgå som en fast del af en international forskningsgruppe, der bruger dansk registerdata til at se på opsparings- og låneadfærd hos danske boligejere. Dette er en oplagt mulighed for at afsøge om en ph.d. er noget for dig.
Som studentermedhjælper på forskningsprojektet kommer du til at deltage i arbejdet med at behandle og analysere dansk registerdata, litteratursøgning og eventuelt enkelte ad hoc opgaver.
Stillingen er på ca. 10-15 timer pr. uge, men med høj grad af fleksibilitet.
Generelle arbejdsopgaver
- Forståelse og behandling af dansk registerdata.
- Økonometriske analyser af data
- Litteratursøgning og udarbejdelse af korte resumerer af forskningsartikler.
Din profil
Du er kandidatstuderende i økonomi, erhvervsøkonomi, matematik-økonomi eller lignende. Du har kendskab til økonometri og har mod på at arbejde med databehandling og statistisk analyse af data. Kendskab til programmer som Stata, R eller Python er en fordel, men ikke en forudsætning, så længe viljen til at lære eksisterer. Erfaring med registerdata er ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Vi prioriterer ansøgere, der har en interesse for ’household finance’, altså hvordan individer og familier investerer, låner og forbruger. Du må også meget gerne beherske engelsk på højt niveau. Vi lægger vægt på, at du er struktureret, selvstændig, samvittighedsfuld og selv tager initiativ til at løse opgaver.
Om instituttet
Institut for Finansiering har ca. 60 videnskabelige og 11 administrative medarbejdere samt mere end 140 deltidsansatte eksterne undervisere. Vi har et rart og uhøjtideligt arbejdsmiljø, som er præget af dynamik og høj professionalisme blandt vores 15 nationaliteter. Du kan læse mere om os her: www.cbs.dk/finance.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør mellem kr. 132,24 og kr. 138,72 i timen og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension, hvis der er 9 måneders forudgående beskæftigelse inden for den offentlige sektor og du er fyldt 20 år, eller tidligere har været omfattet af en pensionsordning som led i en tidligere ansættelse. Pensionsbidraget udgør 11,19 % af de pensionsgivende løndele.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindhold, er du velkommen til at kontakte adjunkt Julie Marx på jma.fi@cbs.dk.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV samt den seneste karakterudskrift fra dit igangværende studium.
Ansøgningsfrist: 03-12-2023
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934931