Studentermedhjælp til databehandling og forebyggelse i Frederiksberg Sundhedscenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forebyggelsesområdet i Frederiksberg Sundhedscenter søger en studentermedhjælp, som vil bidrage til databehandling, evalueringer og analyser. Dine hovedopgaver vil være indsamling og bearbejdning af data samt forskellige administrative opgaver. Af og til vil du have praktiske opgaver i forbindelse med borgerarrangementer. 

Du vil hurtigt lære hele Forebyggelsesområdet at kende, men vil have din plads i det team, som varetager vores forebyggelsestilbud til borgere med kræft eller kronisk sygdom.

Vi søger en kollega, som: 

Er i gang med et sundheds- eller samfundsfagligt studium og er færdig med 4. semester. Desuden lægger vi vægt på, at:

  • Du har erfaring med kvalitative og kvantitative metoder, fx fra dit studie
  • Du er tryg ved at lære nye IT-systemer
  • Du har solidt kendskab til office og i særdeleshed Excel
  • Du har gerne kendskab til Survey-Xact
  • Du er fleksibel, selvstændig og god til at samarbejde

Vi kan tilbyde: 

  • Afvekslende arbejdsopgaver med plads til dit bidrag
  • Konkret erfaring med en lang række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone

Forebyggelsesområdet består af 37 dygtige medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vores kerneopgave er at fremme sundhed og forebygge forværring samt skabe mulighed for forandring og værdi sammen med borgeren. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og ser en stor værdi i at inddrage borgere, pårørende og lokalsamfund i opgaveløsningen. Vi arbejder løbende med udviklingen af vores indsatser med udgangspunkt i den nyeste viden på området og tilbagemeldinger fra borgere og pårørende. 

Stillingen er på 10 timer om ugen. Aflønning sker efter gældende overenskomst på området. Forebyggelsesområdet har røgfri arbejdsdag. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anna Trolle Bendtsen på tlf. 2898 5415 – efter 21. juli dog til leder af forebyggelsesområdet Addie Just på tlf. 2898 5404.

Ansøgningsfrist mandag den 12. august kl. 12. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33. Ansættelse snarest muligt.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet