BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye studenterkonsulent?
Bliv studenterkonsulent for DM og Magistrenes A-kasse på Aalborg Universitet i Aalborg
Udbyg dit salgs- og servicegen, træn din formidlingsevne og hjælp dine medstuderende med at vælge den rigtige fagforening og a-kasse.
DM og MA (Magistrenes A-kasse) søger studenterkonsulenter til vores salgsteam på AAU. Din hovedopgave bliver at hverve nye medlemmer og synliggøre DM og MA på AAU i Aalborg.
Jobbet
Jobbet som studenterkonsulent er kendetegnet ved selvstændighed, fleksibilitet og ansvarlighed.
Du skal søge jobbet, hvis du har lyst til at få erfaring med:
- Salg/medlemshvervning igennem direkte kontakt med de studerende på universitetet
- Præsentationsteknik og formidling
- Markedsføring og synliggørelse af DM og MA
- Diverse ad.hoc. opgaver som administration, møder, tilrettelæggelse af arrangementer og bestilling af materialer og forplejning
- Strategisk samarbejde med relevante samarbejdspartnere på Universitet
Du bliver en del af et team med ca. 30 andre dygtige studenterkonsulenter over hele landet, heraf et samlet AAU-team på 4 personer.
Hvad forventer vi af dig?
Du er i gang med din bachelor og har meget gerne et godt kendskab til universitetslivet. Du har et højt energiniveau og er ikke bange for at påtage dig sælger-/hververollen. Du trives med en udadvendt rolle, er god til at opbygge og vedligeholde relationer og arbejder struktureret og selvdisciplineret.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er i gennemsnit 4-8 timer om ugen. I nogle perioder har vi meget travlt, men der er mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til dit studie. Lønnen er 160,09 kr. pr. time.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Arthica Vaseetharan 40 21 16 15 eller arva@dm.dk Du kan også læse mere om os og vores arrangementer på studerende.dm.dk.
Ansøgning
Vi forventer at afholde samtaler i uge 1 & 2 2024, så send din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante papirer til os på linket nedenfor hurtigst muligt. Der kan kun ansøges via linket.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om DM og MA
DM er en fagforening med mere end 70.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.
MA (Magistrenes A-kasse) er din a-kasse, hvis du har en baggrund indenfor et af vores specialer: Humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, it, kommunikation, sundhed, psykologi og pædagogik. Det gælder, uanset om du er nyuddannet, lønmodtager, freelancer eller projektansat, eller du driver din egen virksomhed. Det er nemlig profilerne for vores mere end 84.000 medlemmer – og ekspertisen hos vores rådgivere. Læs mere på ma-kasse.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DM, Peter Bangs Vej, 30, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940515