Studenterjob i ledelsessekretariat på Frederiksberg Rådhus inden for børne- og ungeområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at arbejde med alsidige opgaver tæt på en kommunal ledelse og politikere?

Er du studerende og interesserer du dig for samspillet mellem politik og forvaltning? Ønsker du også at opnå erfaring med alsidige opgaver i et ledelsessekretariat på børne- og ungeområdet - så har vi den rette stilling til dig. I børne- og ungesekretariatet på Frederiksberg Rådhus søger vi en studentermedhjælper, der kan løse opgaver, som spænder fra det administrative til kommunikation og udviklingsprojekter. 

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil du opnå erfaring med håndtering af mange typer opgaver i en afdeling der arbejder med ledelsesunderstøttelse, administration, kommunikation og længerevarende projekter. Vi søger en samfundsfaglig profil, der trives i en bred opgaveportefølje, formulerer sig godt på skrift og let kan indgå i mange samarbejdsflader på tværs af børne- og ungeområdet. 

 

Konkret vil du blandt andet skulle:

 

  • Opdatere kommunens indsatskatalog
  • Skrive svar på henvendelser fra borgere
  • Udarbejde afrapportering til det politiske udvalg om indholdet af årets klager
  • Assistere i udarbejdelsen af politiske sager
  • Opdatere hjemmesiden
  • Bidrage til opgaver i projektbaseret arbejde
  • Hjælpe til med de mange forskellige typer af opgaver, der dukker op i en travl hverdag

Din profil: 

Du er som minimum på tredje år af dit studie på en relevant videregående uddannelse og har mod på at prøve kræfter med offentlig forvaltning og politisk understøttelse. 

Derudover ser vi for os, at du:

  • Har analytisk blik og gode skriftlige formidlingsevner 
  • Er initiativrig og har gåpåmod i forhold til opgaverne
  • Er god til at holde overblik
  • Tager ejerskab over egne opgaver
  • Er grundig når du løser dine opgaver
  • Har stærke samarbejdsevner
  • Ikke er bleg for at hjælpe til med løsningen af opgaver, der kommer ind fra højre

Viden om børne- og ungeområdet er ikke en forudsætning - det får du indsigt i gennem opgaverne.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld studenterstilling med mulighed for at prøve forskellige typer opgaver i et ledelsessekretariat. 
  • Erfaring med komplekse og forvaltningsrelaterede opgaver inden for børne- og ungeområdet.
  • Et inspirerende og tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling.

 

Om børne- og ungesekretariatet

Børne- og ungesekretariatets vigtigste opgave er at understøtte  det politiske niveau og den øverste ledelse på børne- og ungeområdet med områdets strategiske udvikling og opgaveløsning. 

Sekretariatet består af 13 ansatte med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi arbejder tæt sammen med fagafdelingerne på børne- og ungeområdet i opgaveløsningen, og sætter stor pris på at samarbejde med og at få input fra mange forskellige fagligheder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Den forventede arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, naturligvis med fleksibilitet i forbindelse med eksaminer og andet. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og dit CV senest fredag d. 18. oktober. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Laura Schmidt-Hansen på telefon 28 98 00 59/e-mail mesc08@frederiksberg.dk, eller fuldmægtig Simon Geertsen på telefon 28 98 11 91/e-mail sige02@frederiksberg.dk 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126980

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet