Strategisk projektleder til digitalisering og ledelsesstøtte i Gældsstyrelsen

dato

Brænder du for ledelsesbetjening, og har du erfaring med digitalisering og kompleks sagsbehandling? Er du dygtig til at kommunikere klart og præcist, samtidig med at du håndterer store og tværgående opgaver i samarbejde med ledelsen og eksterne partnere? Så har vi måske den rette udfordring til dig.

Om os
I Porteføljestyring i Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen med vores it-partner, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, om at udvikle digitale løsninger, der understøtter den offentlige gældsinddrivelse. Vores arbejde er både strategisk og praktisk, og vi fokuserer på at sikre effektive og smidige processer, der understøtter den øverste ledelse i arbejdet med bl.a. planlægning, lovgivning, revisioner og økonomi.

Din rolle
Du vil få en central rolle i at understøtte ledelsen med skarpe, velgennemtænkte sagsfremstillinger og politiske oplæg. Du skal sikre, at vores kommunikation og beslutningsprocesser er effektive, og du bliver en nøglespiller i arbejdet med strategisk udvikling og implementering af it-løsninger, der fremtidssikrer gældsinddrivelsen. Du bidrager til at sikre både intern og ekstern kommunikation og koordinering, især når vi står overfor politiske beslutninger og større revisionsundersøgelser.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering af dagsordener og sagsfremstillinger til ledelsen
  • Håndtering af henvendelser og politiske høringer
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og støtte til tværgående beslutningsfora
  • Aktivt bidrage til revisionsarbejde og sikre høj kvalitet i alle opgaver
  • Samarbejde med både interne og eksterne interessenter med henblik at fremme nye og eksisterende digitale løsninger til forretningsunderstøttelse af Gældsstyrelsen.
Om dig
Vi søger dig, der har en relevant kandidatuddannelse og gerne erfaring fra det offentlige område. Har du erfaring med offentlig sekretariatsarbejde, er det en fordel. Er du nyuddannet, men har relevant erfaring fra studiejobs, er du også velkommen til at søge.
Vi forventer, at du er:

  • En dygtig kommunikator, der evner at formidle komplekse emner klart og præcist
  • God til at samarbejde på tværs af faggrupper og sikre rettidig involvering af relevante interessenter
  • Selvstændig, målrettet og kan motivere andre med engagement og faglig gennemslagskraft
  • Analytisk og struktureret med et skarpt blik for detaljer og helhed
  • Fleksibel og trives i et dynamisk og foranderligt miljø.
Hvorfor vælge os?
Hos os får du mulighed for at udvikle din faglighed i et ambitiøst og velfungerende digitaliseringsmiljø. Du får en central rolle i koordinationen med departementet og andre styrelser i Skatteforvaltningen, hvor vi løser vores opgaver gennem åben kommunikation og godt samarbejde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket "Søg stillingen" senest den 2. januar 2025.

Har du spørgsmål, kan du kontakte kontorchef Tina Svan Colding via LinkedIn eller teamleder Michael Lindgaard Jensen på tlf. 72 37 81 38.

Vi holder første samtalerunde i uge 2 og anden samtalerunde i uge 3. Der kan indgå en case, logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer, straffeattest samt foretaget tjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Tiltrædelse sker den 1. marts 2025 eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156087

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet