BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Studieadministrationen, CBS, er en stilling som STADS/DANS-koordinator ledig til besættelse pr. 1/4 2024.
Stillingen fordrer særlige kompetencer fx inden for systemforståelse, datakvalitet og grundlæggende studieadministrative processer. Stillingen indeholder i høj grad koordinering, service og specialiseret support på tværs af studieadministrative funktioner. Stillingen fordrer høj grad af selvstændighed og i særlig grad forståelse for digitalisering og systemsammenhænge.
Arbejdsopgaver i stillingen
Dine primære opgaver vil være:
- Varetagelse af løbende drift af STADS/DANS
- Oprettelse og vedligeholdelse af grundlæggende koder i systemerne
- Koordinering med brugere af systemerne
- Grundlæggende support
- Test af ændringer i relevante systemer
- Sikring af diverse indberetningsrelevante data
Krav til erfaring/kvalifikationer og personlige kompetencer
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Grundlæggende forståelse for systemunderstøttelse af studieadministrative processer
- Stor indsigt i studieadministrative systemer
- Stærke IT-kundskaber
- Stærke engelskkundskaber i såvel skrift som tale
- Samarbejdsorienteret og klar til at arbejde i teams
- Højt serviceniveau og fokus på interessenternes behov
- Udviklingsparathed og forandringsvillighed
- Stort overblik med fokus på detaljen
- God til at håndtere relationer og gode kommunikationsevner
- Høj grad af selvstændighed og pro-aktivitet
Vi tilbyder...
CBS og Studieadministrationen betoner forandringsvillighed og udviklingsparathed, herunder åbenhed overfor, at visse dele af stillingen, som følge af organisations- og IT-mæssig omlægning vil kunne ændres. Vi tilbyder en dynamisk og spændende arbejdsplads, der er kendetegnet af humor, og hvor der er plads til forskellighed. Du vil få engagerede kollegaer med en stor vilje til samarbejde. CBS er en røgfri arbejdsplads med betalt frokostpause, med mulighed for hjemmearbejde, gratis parkering og placeringen er tæt ved Metroen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (herunder HK) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste. Stillingen er indplaceret i løngruppe 3.3. Indplacering på sats afhænger af tidligere uddannelse. Der vil ved ansættelsen være mulighed for forhandling af personlige tillæg. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Studiechef Bitta Nielsen tlf. 5148 9358 eller mail bini.stu@cbs.dk
Ansøgningsfrist er mandag den 26. februar 2024 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. februar 2024.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 26-02-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992600