BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores pædagoger har søgt nye udfordringer søger vi pr. 1.2.24 en uddannet pædagog på 37 timer. Vi søger ligeledes en uddannet pædagog på 37 timer, i et barselsvikariat pr. 15.2.24 til d. 30.9.24, med mulighed for forlængelse.
Hvem er vi?
Vi er et specialiseret dagtilbud under serviceloven §32. Vores åbningstid er fra kl. 6.30 til kl. 17 alle hverdage. Målgruppen er 24 børn i alderen 0- 6 år, med psykiske funktionsnedsættelser samt 10 børn med fysiske funktionsnedsættelser.
Børnene har diagnoser indenfor autismespektret (ASF), - forskellige syndromer, - ADHD, - motoriske / fysiske funktionsnedsættelser eller andre diagnoser. Det kan også være børn uden diagnose, som er forsinkede i deres udvikling. Fælles for børnene er, at de alle profiterer af at være i et specialpædagogisk miljø, med tæt voksen kontakt.
Vi tager altid udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra en TEACCH inspireret tilgang, hvor forudsigelighed og struktur er altafgørende. Desuden anvender vi flere pædagogiske metoder og teoretiske tilgange, herunder; Intensiv Interaktion, Marte Meo, Theraplay, visuelle kommunikationssystemer, talemaskiner og sanse motorik.
Vi søger pædagoger som:
- har erfaring og viden om specialområdet eller lysten til at sætte sig ind i det.
- har kendskab til børns generelle udviklingsstadier i alderen 0-6 år.
- kan indgå i et fagligt reflekterende samarbejde med kollegaer, konsulenter og ledelsen.
- kan forholde sig nysgerrigt og åbent til samarbejdet med forældre.
- formår at formulere sig skriftligt på et fagligt højt niveau, og er tryg ved digitale redskaber.
- kan bidrage til at skabe struktur og forudsigelighed for det enkelte barn og i gruppen af børn.
- er udviklingsorienteret, nærværende og vil bidrage aktivt og engageret i samarbejdet med kollegaer og ledelsen.
- en spændende arbejdsplads med årlig udviklingsdag og mulighed for at deltage i relevante faglige konferencer.
- en faglig stærk og reflekterende personalegruppe.
- et tæt samarbejde og faglig sparring med kollegaer, ledelsen og konsulenter - så som psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut samt logopæd.
- supervision i grupper på tværs af huset med tilknyttet psykolog.
- møder med plads til refleksion
- 1 times forberedelsestid hver uge
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principperne i Ny løn. Der skal indhentes straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg kommune.
Magnoliahuset er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte leder; Susanne B. Grant eller souschef; Birgitte Munch Jensen på tlf.: 38 21 17 80 mellem Kl. 10-11
Vores institutionsbeskrivelse kan læses på Magnoliahusets hjemmeside.
https://frb-magnoliahuset.aula.dk
Ansøgningsfrist er onsdag d 31.1.24. Vi afholder samtaler efterhånden som vi modtager ansøgningerne.
Skriftlig ansøgning skal foretages digitalt, vedlagt kopi af eksamenspapir m.v.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966975