Spændende stilling som klasselærer med fokus på dansk og idræt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Skolen på Nyelandsvej skal alle børn være en del af et fællesskab - trivsel og læring går hånd i hånd. Vi arbejder ihærdigt for at skabe de bedste rammer for elever - og i høj grad vores lærere.
 

Vi Søger! 

 
En dygtig og dedikeret klasselærer med dansk/idræt lærer pr. 1.august 2024 til vores kommende 1. klasse. Dine fag må meget gerne være dansk, idræt (pigeidræt). Derudover vil fag som engelsk, naturteknik, billedkunst være rigtig godt.

 
Vores nye lærer er fagligt engageret og har blik for relationsdannelse. Du vil blive en del af et ambitiøst årgangsteam, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Samarbejdet er derfor også uundværligt for dig. Vi søger en kollega, der har mod på at sætte egen praksis i spil og udvikle den i samspil med kollegaer og ledelse. Vi vægter derfor at vores medarbejder;

  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • Er nysgerrig på at følge elevens læringsudbytte tæt
  • er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen
  • Er visionær og idérig, så du kan være med til at udvikle skole.
  • Er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Hvem er vi? 

Som lærer på skolen på Nyelandsvej skal du bidrage til at skabe et godt og trygt læringsmiljø for alle børn. Vi er en velfungerende folkeskole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteam, faglige teamdage og månedlige afdelingsmøder med fokus på pædagogisk udvikling.
 

På skolen går 950 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 100 engagerede medarbejdere. Skolen ligger centralt på Frederiksberg, tæt på metro. Vi er opdelt i hhv. indskolings (0.-5.) – og udskolingsafdeling (6.-9.) fordelt på to matrikler.
 
Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive en del af et 1.årgangsteam, som består af lærere fra årgangen. Du vil komme ind i en indskolingsafdeling, hvor du kan være med til at sætte dit præg sammen med et motiveret og ambitiøst lærerkollegie, der ser frem til nye faglige og pædagogiske input fra dig. I de sidste par år er vi gået tæt på de nye Børneløfter som er i Frederiksberg kommune og som vi sammen skal omsætte til praksis. 

AKT-vejledere, læsevejledere, specialundervisere, supervisorer m.fl., bakker op om de enkelte teams. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO samt en ledelse, der prioriterer at være tæt på undervisningen og teamsamarbejdet.  

Ansættelsesproces

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret souschef Rebekka Wellejus på 28980905 

Ansøgningsfrist d.14. juni 2024 kl. 12.00

Hvis du bliver indkaldt til samtale vil du blive kontaktet telefonisk. 

 

Til samtalen vil du møde konstitueret souschef Rebekka Wellejus og lærer fra teamet. Vi vil, til samtalen, tage udgangspunkt i din fortælling (CV, baggrund, motivation og ønsker) samt vores fortælling om skolen, hverdagen og jobbet og håber derigennem at komme hele vejen rundt. Vi glæder os i hvert fald til at høre fra dig. 

 

Samtaler afholdes onsdag d.19. juni


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Nyelandsvej 23, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet