BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Frederiksberg Kommune har vedtaget ny anbringelsesstrategi og opnormerer i den forbindelse vores team af familieplejekonsulenter. Vi er forankret i anbringelsesteamet, som aktuelt består af fem familieplejekonsulenter, 12 myndighedsrådgivere, to kriminalitetskonsulenter og en faglig koordinator. Vi sidder på fælleskontorer med mulighed for hurtig koordinering og sparring.
Som familieplejekonsulenter er vi i tæt samarbejde med myndighedsrådgiverne i de enkelte forløb og vi arbejder systematisk med for-samtaler i alle nye anbringelsessager for at sikre det rette tilbud til barnet/den unge.
En af vores kerneopgaver er at matche anbringelse i plejefamilier, støttefamilier, på børne- og ungehjem ud fra barnet/den unges behov og formålet med anbringelsen. Derudover yder vi råd og vejledning og pædagogisk supervision i plejefamilier og støttefamilier, og det vil derfor være en fordel, hvis du har en supervisionsuddannelse.
Familieafdelingen er desuden i en spændende faglig proces, hvor vi er i gang med at udvikle og implementere metodisk netværksinddragelse i alle anbringelsessager.
Vi arbejder med TSOP (Tæt Støttet Opstartsforløb) både i forhold til vores nye og vores erfarne plejefamilier og du må forvente at skulle certificeres heri via Social og Boligstyrelsens kursusrække, som foregår i Århus over tre samlinger af to (en) dage.
Vi ønsker os en kollega som kan matche følgende kvaliteter:
- Har erfaring med familiepleje/anbringelsesområdet
- Har en socialfaglig grunduddannelse som fx socialrådgiver eller pædagog gerne med relevant efteruddannelse
- Kan arbejde selvstændigt og systematisk og samtidig indgå i det tværfaglige samarbejde med barnet/den unges rådgiver
- Kan yde konsultativ bistand med høj faglig kvalitet
- Er i besiddelse af gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
- Har erfaring med at afdække ressourcer i barnets netværk både i forhold til netværksaflastning og netværksanbringelse
- Har høj faglighed, arbejdsglæde og humor og kan navigere i en til tider hektisk hverdag
- Har kendskab til lovgivning på området
- Har egen bil til rådighed (vi har plejefamilier og andre anbringelser over hele landet)
Ud over ovenstående vil det være et stort plus, hvis du har særlig interesse og viden om børn og unge med funktionsnedsættelser og har erfaring med anbringelser for denne målgruppe.
Til gengæld kan vi tilbyde dig:
- At blive en del af et fantastisk team som sætter fagligheden og hinanden højt
- Gode muligheder for at være med til at præge udviklingen i teamet
- En arbejdsplads hvor der er plads til mangfoldighed og humor
- En faglig ambitiøs arbejdsplads med fokus på kerneopgaverne og en sammenhængende indsats
- Spændende udviklingsopgaver med afsæt i interesser og kompetencer
- Indflydelse på tilrettelæggelse af egen tid og arbejdsopgaver – der må i mindre omfang forventes fleksibilitet ud over normeret arbejdstid.
- Nærværende ledelse
- Ekstern supervision
- Flextid
Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter principperne om Ny løn. Som supplement til løntrinsindplaceringen ydes der fuldt børne- og ungetillæg.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anne-Mette Henriksen på tlf.nr.: 28 98 22 28 eller familieplejekonsulent Sine Bajer: 28 98 35 93 eller Tine Yding Jensen: 28 98 35 84
Ansøgning, med dokumentation for uddannelse og relevante erfaringer sendes senest fredag d. 15. februar 2024.
Ansættelsessamtalerne forventes mandag den 19. februar 2024
Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller snarest derefter.
Det bemærkes at Familieafdelingen er en røgfri arbejdsplads.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985330