BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du designe og udvikle automatiserede test løsninger til komplekse systemer og applikationer? Elsker du at arbejde sammen med andre kompetente udviklere i en agil organisation, der har et nært og godt samarbejde med brugerne? Vil du udfordres fagligt og bidrage til, at du og dine kollegaer udvikler jeres kompetencer sammen? Vil du være en del af en enhed der er i rivende udvikling, og hvor vi har det sjovt, mens vi laver fantastiske løsninger?
Afdelingen hedder Internationalt samarbejde og opgaven er at udvikle løsninger til international indberetning og udveksling af data, som grundlag for fremtidens skattevæsen med samarbejde på tværs af EU og resten af verden. Vi søger udviklere som brænder for at gøre en forskel og som har mod på at designe nye fremtidssikrede løsninger. Du vil arbejde med både frontend og backend, men det er okay hvis du har en præference for en af delene. Så hvis du gerne vil sætte dit præg på løsningen af samfundskritiske problemstillinger – er det dig, vi søger!
Om jobbet
Som teknisk test udvikler bliver du en del af et tværfagligt agilt team bestående af andre udviklere, business analyst, UX-designer, product owner og scrum master. Det er almindeligt, at alle i teamet deltager i hele processen fra analyse og design til udvikling, test og implementering. Dine primære opgaver omfatter derfor:
- design og udvikling af test scripts på applikationer, der understøtter forretningens behov
- bidrage til udarbejdelsen af user stories, tasks og accept kriterier
- sørge for at leverancer er af høj kvalitet vha. automatiserede tests.
Vi har en forventning om, at vores tekniske test udviklere, udover at være dygtige indenfor deres felt, også forstår brugerens behov og kan tænke kvalitet ind i løsningerne. Derfor kan du også forvente at blive inddraget i beslutninger om løsningens udformning. Der er gode muligheder for at få indflydelse i de projekter, der arbejdes på og for at udfordre rammerne for offentlig it. Samtidig fokuserer vi stærkt på din personlige kompetenceudvikling og støtter dine muligheder for at gøre karriere eller at blive en endnu dygtigere og erfaren udvikler.
Om dig
Du er uddannet indenfor IT med fokus på systemudvikling og har en dyb interesse for test udvikling. Du må meget gerne have professionel erfaring, men vi tager også gerne imod ansøgninger fra dygtige nyuddannede. Det falder dig naturligt at arbejde på tværs internt i teamet og med andre faggrupper i organisationen. Da meget at vores dokumentation er på dansk, så er det vigtigt, at du kan begå dig på dansk.
Derudover har du:
- prøvet kræfter af med Groovy Spock
- erfaring med andre platforme til automatiseret test
- erfaring med OOP-baserede sprog, som eksempelvis Java (eller andre JVM-baserede sprog)
- erfaring eller kendskab til DevOps, Continuos Integration, Git, Docker, relationelle databaser og SQL
- Java Spring Boot, Grails
- Jenkins
- Rancher eller Kubernetes
- Frontend frameworks som Vue eller lignende
- ønsker at arbejde i et agilt Scrum team
- gerne vil bidrage aktivt til de opsøgende og afklarende opgaver og er åben for at arbejde med nye teknologier og for at lære en ny tech stack at kende.
- er med til at tage ansvar for udviklingen i teamet, og at du også støtter dine kollegaer
- har en god dag, når du lærer noget nyt, og du er også god til at lære fra dig
Du bliver ansat i afdelingen for indberetning- og international udveksling af data, der er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er i dag omkring 34 medarbejdere og konsulenter i afdelingen med forskellige fagligheder, som alle sikrer, at vi kan udvikle, videreudvikle og drifte nye og eksisterende løsninger. Afdelingen er præget af en uformel stemning med basis i et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Vi vægter den faglige kvalitet højt, samtidig fokuserer vi på at have det sjovt, både når vi arbejder og når vi laver sociale arrangementer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send os et CV og en ansøgning med din motivation for at søge jobbet via nedenstående link senest den 25. september 2023. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
I denne rekrutteringsproces samarbejder vi med Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte recruitment consultant, Maria Benedicte Lind på telefon +45 93 80 91 85.
Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg. - tæt på Flintholm Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172045&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902098