Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV: Stærk koordinator, der kan sætte retning og sikre udvikling i vores opgave med at styrke høj kvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du sikre eksekvering og fremdrift? Og vil du arbejde målrettet med kvalitetssikring og forbedringstiltag i Danmarks største it-hus? Hvis du brænder for at skabe forandringer gennem fælles metoder og standarder, er det dig, vi er på udkig efter.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er vi i gang med en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteministeriet skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, som understøtter Skatteforvaltningens område. Et område, der er med til at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.

Kvalitetssikring og Test er et af tre kontorer i afdelingen Metode, der er fælles om at udvikle, definere og udbrede standarder og rammer på tværs af styrelsen. Det er vigtigt for os, at hele organisationen har så gode betingelser som muligt for at kunne eksekvere effektivt og levere god kvalitet. Metoder, standarder og værktøjer er derfor et strategisk prioriteret område med stort ledelsesmæssigt fokus i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Et stort fokusområde for kontoret i 2023 er fortsat udvikling og implementering af rammer og retningslinjer samt understøttende kompetenceudvikling.

Hvis du trives som bindeleddet mellem forretningen og vores stærke tekniske profiler i teamet, så er du den profil vi leder efter.

En del af en højt prioriteret opgave i UFST
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde for at sætte kvalitetssikring på dagsordenen hos styrelsens mange it-løsninger. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi har fokus på at skabe et fundament, der skal sætte kvalitet på landkortet. Du får muligheder for at gentænke processer og skabe forbedringer, der gavner hele Skatteforvaltningen.

Du vil både sikre forretningsmæssige afklaringer for dine kollegaer samt agere ambassadør for vores produkter og services ud i organisationen. Du vil blive en drivende kraft i kontoret, der vil være essentiel for, at vi når i mål.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

  • Udarbejde og eksekvere på planer og kvalitetssikrings tiltag
  • Stå til rådighed for dine kolleger for uddybning af opgaver for at sikre fokus, retning og fremdrift
  • Kommunikere og præsentere overordnede mål og forretningsmæssig fremdrift overfor diverse interessenter
  • Udvikle, vedligeholde og implementere standarder indenfor kvalitetsområdet
  • Du er en stærk formidler, både mundtligt og på skrift. Det er en fordel hvis du har erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg.
Hvem er du?
Du er faglig stærk og brænder for kvalitetssikring. Du motiveres af at drive leverancer i mål, der lever op til styrelsens forventninger. Du er én, der kan samarbejde med alle, og du er god til at formidle dit budskab både skriftligt og mundtligt til et bredt publikum. Din evne til at skabe relationer, kommunikere og rådgive, bruger du til at sikre forankring af vores standarder og metoder i organisationen.

Du har en relevant uddannelse og gerne nogle års praktisk erfaring som product owner eller projektleder. Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til agile arbejdsmetoder, fx scrum
  • Har god forståelse for forretning, it og processer
  • Evner at kunne agere på såvel strategisk som operationelt niveau
  • Har praktisk erfaring med styring og koordinering af projekter gerne med tilsvarende certificering
  • Har gennemslagskraft og erfaring med procesoptimering
  • Har drive og er god til at sikre involvering af dine interessenter
Derudover er det en fordel hvis du har en LEAN certificering på CV’et, men det er ikke et krav.

Er du klar til at gøre en forskel i en politisk styret organisation og synes du at jobbet lyder spændende, vil du vil få en leder, der har fokus på det gode samarbejde og de produktive relationer. Vi løfter i fællesskab med fokus på leverancen og fremdrift i opgaverne. Vi arbejder efter UFSTs værdier, læs mere på www.UFST.dk

Kontoret Kvalitetssikring og Test …
… er ansvarlige for at definere rammerne og forudsætningerne for at arbejde ensartet og effektivt med kvalitetssikring og test i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Vi har fokus på at spille hinanden gode og at arbejde sammen om at øge kvaliteten af vores forskellige produkter og serviceydelser. I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har vi desuden fokus på medarbejderudvikling, professionelt såvel som menneskeligt, og du vil derfor lande et sted, der vil sætte din udvikling i højsædet.

Kontoret er i rivende udvikling og organisationen ligeså. Vi er ambitiøse og har en nysgerrig kultur samt en uformel tone. En positiv og proaktiv tilgang til problemløsning er yderst værdsat. Du kan forvente en travl hverdag med mange spændende opgaver og rige muligheder for at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Der er mulighed for selv at sætte sit præg på opgavernes karakter og udførelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 10. september 2023. Vi afholder samtaler løbende.

Der kan indgå diverse test i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte projektkonsulent Tine Toft på telefon 72 37 27 95 eller kontorchef Emely Amlong på telefon 72 37 45 67.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171690&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895275

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet